Bliv set

Her kan du få gode råd til, hvordan du bliver set i trafikken, når du cykler

Bliv set om dagen

Bliv set: Bliv set om dagen

I trafikken er der mange mennesker og biler, der bevæger sig samtidig. Så det gælder om at skille sig ud. Også i dagslys, hvor 8 ud af 10 ulykker med cyklister sker.

De alvorligste ulykker i vejkryds sker typisk, når en bil skal svinge til højre eller venstre og overser en cyklist, der skal lige ud.

På landevejen bliver cyklister ofte ramt bagfra.

Med pangfarver bliver du set

Når du har pangfarver på, bliver du langt lettere at få øje på i trafikken. Når en bilist fx skal svinge til højre, kan han se dig bedre i sidespejlet.
Du bliver også set på meget længere afstand. Det er er en fordel for dig, for så kan andre bedre nå at reagere eller bremse, hvis du fx kører hurtigt.

Et stort forsøg fra Aalborg Universitet har vist, at du som cyklist halverer risikoen for at blive påkørt, hvis du kører med en pangfarvet (gul) jakke på.

 

Hvad er pangfarver og hvordan virker de?

Bliv set: Hvad er pangfarver og hvordan virker de?

Pangfarver kaldes også fluorescerende eller selvlysende farver. Det er stærke farver som fx skrig-gul, skrig-orange og skrig-grøn.

Farverne virker ved at omdanne ultraviolet lys til synligt lys, som vi kan opfatte med øjet. Derfor ser farverne "selvlysende" ud. 

De stærke, gule, orange og grønne farver er netop dem, som øjets nethinde er allermest følsom over for. Så vi lægger automatisk mere mærke til dem - også i trafikken.

Pangfarver er mest effektive i daglys og tusmørke.

På med pang - men hvordan?

Bliv set: På med pang - men hvordan?

Jo større areal, det pangfarvede stof har, jo bedre. For jo lettere er du at få øje på. 

Så det allerbedste er en jakke eller en refleksvest. 

Men du kan også bruge:

  • en pangfarvet cykelhjelm
  • et par pangfarvede handsker
  • et pangfarvet overtræk til din cykeltaske/rygsæk

Pangfarver giver dig ekstra sikkerhed for at blive set.

Men husk, at du selvfølgelig stadig skal være opmærksom, når du cykler.

Sådan kan du også bruge pang

Bliv set: Sådan kan du også bruge pang
Bliv set: Sådan kan du også bruge pang

Cykellygter

Bliv set: Cykellygter

Når det er mørkt, tåget eller svært at se på grund af fx regn eller slud, skal du have lys på cyklen. Lygterne skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og også være synlige fra siden.

Forlygten skal lyse hvidt, gult eller blåligt. Baglygten rødt. Hvide, blålige og røde lygter må gerne blinke – med mindst 120 blink i minuttet. Gule forlygter skal lyse konstant.

Tjek jævnligt lygterne og skift batteriet, når lyset begynder at blive svagt.

Lygterne skal tændes fra solen går ned, til den står op. Find de aktuelle tider for solnedgang og – opgang på DMI.

Brug reflekser i mørket

Bliv set: Brug reflekser i mørket

Selv om du har cykellygter på, kan du godt være svær at se. 

Så brug gerne ekstra reflekser, fx refleksbånd om benet - eller tag en refleksvest på. Så er du synlig på meget lang afstand.

Især når det er mørkt og regnvejr kan du være svær at få øje på inde fra en bil, fordi lys fra instrumentbrættet, vanddråber på bilruder og sidespejlene samt genskin fra vand på vejen tager opmærksomheden og udsynet.

Hvis du kører i byen, kan lyset fra din cykellygte også nemt blive overset blandt lys fra andre biler, butiksfacader, spejlinger i ruderne mv.

 

 

 

 

Reflekser på din cykel

Bliv set: Reflekser på din cykel

Din cykel skal kunne ses fra alle vinkler i mørke.

Den skal have en hvid refleks, der er synlig forfra, en rød refleks, der er synlig bagfra, og to gule reflekser på hver pedal.

I hvert hjul skal der være en gul refleks i egerne eller hvide reflekterende dæk - eller fælgsider.

Husk at rengøre reflekserne et par gange om året, så de reflekterer så godt som muligt.

Skift reflekserne, hvis de går i stykker.

Bliv sikrere på cykel. Læs alle vores artikler om emnet

Bliv sikker i trafikken