Undgå højresvingsulykker

Hold tilbage, hvis du er i tvivl om du er blevet set.

En højresvingsulykke er en ulykke der sker, når en lastbil svinger til højre og rammer en cyklist, der kører ligeud.

Der sker ikke mange af disse ulykker. Men når de sker, er de ofte meget alvorlige. 

Som cyklist gælder det om, at du passer på dig selv og ikke ”holder på din ret” til at køre frem. For det kan være svært for fx en lastbilchauffør at se dig i spejlene.

 Gode råd til cyklister

  • Hold øje med lastbiler på din venstre side, når du nærmer dig et kryds. 
  • Kør først frem, når du har sikret dig, at lastbilen holder helt stille. Se på forhjulet - det må ikke bevæge sig.
  • Hvis du ikke er helt sikker på, at lastbilen holder tilbage for dig, så stop selv.
  • Hold altid god afstand til lastbilen, så du kan nå at flytte dig, hvis chaufføren har overset dig og svinger. 
  • Det allerfarligste sted at være for dig er tæt på lastbilens forhjul lige, når den skal svinge.

Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.