Hvad siger loven?

Gå i venstre side, hvis der ikke er fortov.

Når du går langs en landevej eller andre veje uden fortov eller cykelsti, skal du gå i venstre side, mod trafikken.

Fordelen ved at gå i venstre side er, at du kan se dem, der kommer kørende imod dig og nå at træde til siden i god tid.

Samtidig undgår du risikoen for at blive ramt bagfra af en bil eller cykel.  

Du må dog gerne blive i højre side af vejen, hvis det fx er farligt at krydse vejen for at komme over på den anden side.

Når du går i din venstre side mod trafikken, kan du se bilerne, der kommer kørende tæt på dig.

På stier

På stier i naturen er der er ikke nogen fast regel om, hvilken side du skal gå i.

Men her er det også sikrest at gå i venstre side.  Så kan du se de cyklister, der kommer kørende imod dig og træde til side, hvis det er nødvendigt. Og du risikerer ikke at blive ramt bagfra af en cyklist, som du ikke har hørt. 

Hvis stien er midlertidigt ensrettet, eller hvis der er opsat skilte med andre, midlertidige påbud om fx at gå i højre side eller at løb er forbudt, så respektér skiltene.

Gode råd til gåturen

  • Løft blikket fra mobilen og se på de andre, der kommer gående eller cyklende.
  • Træd ind til siden i god tid, inden andre passerer dig.
  • Hold dig konsekvent til en bestemt side af fortovet eller stien, så er det lettere for andre at holde afstand og komme sikkert forbi.
  • Hvis I er mange, så gå én og én, når andre skal forbi

Hold dig orienteret om trafikreglerne

En gang om måneden skriver vi kort om de vigtigste nyheder, forbrugerhistorier og sidste nyt om fx bøder og nye regler i trafikken.

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet