Risikoen stiger hurtigt

Jo mere du har drukket, jo farligere.

Jo mere alkohol, du drikker, jo dårligere bliver din reaktionstid, balance, koncentrationsevne, synsfelt, korttidshukommelse mv.  Det gør dig til en uegnet og farlig bilist.

Det sker der med din krop:

0,2-0,5 promille

Du føler dig let påvirket.

0,5 og 0,7 promille

Angstdæmpende. Du bliver mere ukritisk og risikovillig, og hvis du var i godt humør i forvejen, bliver du mere løftet. Hvis du var nedtrykt før du begyndte at drikke, kan du blive yderligere nedtrykt.

0,8-1,4 promille

Betydeligt tab af hæmninger, træthed og sløvhed. Nedsat evne til at bedømme. Begyndende kvalme. Du får dårligere balance, og begynder at snøvle. Giftvirkningen påvirker hjernen.

1,5-2,9 promille

Svære problemer med at styre balance og bevægelser. Kan komme i hypnotisk tilstand. Nedsat hukommelse, generel bedøvelse og begyndende risiko for bevidstløshed.

3,0-3,9 promille

Tiltagende bedøvelse, bevidstløshed, koma.

4,0 promille

Dødelig dosis. Risikoen for at dø er 50%.

Kilde: www.sundhed.dk