Årets skolepatrulje tidligere vindere

Læs om alle vinderne fra tidligere konkurrencer her.

Årets Skolepatrulje 2026

Stort tillykke til Øster Farimagsgades Skoles skolepatrulje, som vinder titlen som Årets Skolepatrulje 2026

Dommerpanelets motivering:

Tillykke til skolepatruljen på Øster Farimagsgade Skole i København. I er Årets Skolepatrulje 2026!

Jeres skole ligger ud til én af Københavns mest trafikerede og komplekse veje. Tæt biltrafik, mange cyklister, stressede pendlere – og oven i det et halvt år med massivt vejarbejde, der gentagne gange har ændret trafikforløb, cykelstier og fortove. Midt i al det kaos har I stået der. Rolige. Tydelige. Med overblik.

Det kræver sit at guide trafik i et miljø, der hele tiden ændrer sig, og alligevel har I tilpasset jer lynhurtigt og sørget for, at børnene kom sikkert over vejen, morgen efter morgen. I har prikket til folk der kigger ned i telefonen, holdt øje med de mindste og skabt orden i situationer, som selv voksne kan have svært ved at navigere i.

Dommerpanelet er imponerede over jeres ansvarsfølelse, jeres fleksibilitet og jeres tryghedsskabende fremtoning. Én af de yngste elever ved skolen har sagt det bedst: "Hvis de ikke var der, var jeg måske ikke her i dag." Det er jeres indsats i én sætning. Stort tillykke, Øster Farimagsgade Skole!

Se København LIVs video fra fejringen

Læs vores pressemeddelelse om Årets Skolepatrulje 2026

Også et stort tillykke til de fem regionale vindere af Årets Skolepatrulje

Herunder kan du læse dommerpanelets motivering for at pege på hver regional vinder.

Region Sjælland 

Skole: Alkestrupskolen, Tureby, Køge Kommune

Dommerpanelets motivering:

Jeres 6. klasse er kun otte elever, men det har ikke afholdt jer fra at tage ansvar. Hver eneste morgen, i al slags vejr, møder I op med smil på læben og overskud til at skabe tryghed ved to lokaliteter. Det er en stor opgave, som I løser med imponerende ro og pålidelighed.

Det er ikke bare jeres fremmøde, der imponerer – det er også jeres holdånd. Klassekammerater møder tidligere ind for at støtte dem, der har vagt. Det er et udtryk for et fællesskab og en ansvarlighed, der rækker langt ud over det forventede.

Dommerpanelet er begejstrede for den måde, I tackler en opgaven med begrænsede ressourcer og samtidig gør det med en selvfølgelighed og et engagement, der smitter. I er et forbillede for hele skolen. Stort tillykke til Alkestrupskolen.

  

Region Nordjylland 

Skole: Brovst Skole, Brovst i Jammerbugt Kommune

Dommerpanelets motivering:

17 unge mennesker fra 6. og 7. klasse har i år varetaget opgaven selvstændigt siden efterårsferien. I har gjort det med en autoritet og omsorg, der har gjort en reel forskel. I stopper ikke bare biler, I ser mennesker.

Det er rørende at høre, hvordan I husker at vente på den lille pige fra Ukraine, der ikke taler så godt dansk endnu. Og på drengen på cyklen, som I tålmodigt har lært at trække sikkert over vejen. I har også skruet på lyset i de mørke vintermorgener, så trafikanterne ved, at der er en overgang. Det er detaljer, men det er netop de detaljer, der gør en skolepatrulje ekstraordinær.

I har vist, hvad ansvar og fællesskab er. Det giver jer ikke blot en pris i dag – det giver jer kompetencer for livet. Dommerpanelet er stolte af jer. Stort tillykke, Brovst Skole!

 

Region Midtjylland 

Skole: Tilst Skole, Aarhus Kommune

Dommerpanelets motivering:

Jeres skole er et mangfoldigt sted, og det afspejler sig i jeres patrulje. I møder alle børn med empati og respekt, og I forstår, at tryghed handler om mere end at holde bilerne tilbage. Det handler om et smil. En high five. Et "godmorgen" til det barn, der har brug for det mest.

Dommerpanelet er særligt berørt af beretningen om den morgen, hvor en elev væltede med cyklen midt i regnen – og hele patruljen sprang til: én holdt trafikken, én samlede tasken op, én hjalp barnet op igen. Det er ikke noget, man instrueres i. Det er noget, man er.

I arbejder ved én af Aarhus Kommunes travle veje, og I gør det i vind og regn, dag efter dag, med grin og engagement. I er fremragende. Stort tillykke, Tilst Skole!

 

Region Syddanmark 

Skole: Riberhus Privatskole, Ribe, Esbjerg Kommune

Dommerpanelets motivering:

Det er jeres første år med skolepatrulje og alligevel har I leveret en indsats, der har sat tydelige spor. I er startet fra bunden, i et trafikmiljø hvor hverken bilister eller cyklister var vant til at stoppe, men I har stået fast. I al slags vejr og med utålmodige trafikanter. Det til trods har I alligevel holdt skansen med professionalisme og ro.

Jeres overgang er kompleks med dårligt udsyn, og det gør jeres indsats endnu mere værdifuld. I sikrer ikke blot skolens egne børn, men hjælper hele lokalsamfundet – børn fra andre skoler, forældre og ældre på vej til plejehjemmet. I er bogstaveligt talt en ressource for hele byen.

Dommerpanelet er dybt imponerede over den modstandskraft og dedikation, I har udvist fra dag ét. At komme så stærkt ud af starthullerne kræver noget særligt. Det har I! Stort tillykke, Riberhus Privatskole

 

Region Hovedstaden

Skole: Øster Farimagsgades Skole, Københavns Kommune (National vinder)

Jeres skole ligger ud til én af Københavns mest trafikerede og komplekse veje. Tæt biltrafik, mange cyklister, stressede pendlere – og oven i det et halvt år med massivt vejarbejde, der gentagne gange har ændret trafikforløb, cykelstier og fortove. Midt i al det kaos har I stået der. Rolige. Tydelige. Med overblik.

Det kræver sit at guide trafik i et miljø, der hele tiden ændrer sig, og alligevel har I tilpasset jer lynhurtigt og sørget for, at børnene kom sikkert over vejen, morgen efter morgen. I har prikket til folk der kigger ned i telefonen, holdt øje med de mindste og skabt orden i situationer, som selv voksne kan have svært ved at navigere i.

Dommerpanelet er imponerede over jeres ansvarsfølelse, jeres fleksibilitet og jeres tryghedsskabende fremtoning. Én af de yngste elever ved skolen har sagt det bedst: "Hvis de ikke var der, var jeg måske ikke her i dag." Det er jeres indsats i én sætning. Stort tillykke, Øster Farimagsgade Skole!

Årets Skolepatrulje 2025

Byskovskolens skolepatrulje er Årets Skolepatrulje 2025

Byskovskolens skolepatrulje fejres som Årets Skolepatrulje 2025

Stort tillykke til Byskovskolens skolepatrulje, som vinder titlen som Årets Skolepatrulje 2025

Dommerpanelets motivering:

Byskovskolens skolepatrulje har i år udvist en ekstraordinær indsats ved at sikre, at de mindre børn kommer trygt i skole, selv under udfordrende forhold med vejarbejde omkring skolen. De har ikke kun dækket de to store veje, men også oprettet en gåpatrulje, der følger eleverne fra morgen-SFO til skolen, hvilket viser deres store ansvarsfølelse og engagement. Deres arbejde har skabt et stærkt fællesskab og gjort dem til forbilleder for de yngre elever. Vi ønsker Byskovskolen stort tillykke med den fornemme titel som Årets Skolepatrulje 2025!

Se TV2 Østs video fra fejringen

Læs vores pressemeddelelse om Årets Skolepatrulje 2025

Også et stort tillykke til de fem regionale vindere af Årets Skolepatrulje

Herunder kan du læse dommerpanelets motivering for at pege på hver regional vinder.

Region Hovedstaden 

Skole: Tove Ditlevsens Skole, København V 

Skolepatruljen på Tove Ditlevsens Skole hjælper hver dag børn, unge, voksne og ældre sikkert over vejen. De bidrager til et unikt og inkluderende sammenhold og fællesskab blandt eleverne på skolen. Eleverne tager ekstra vagter og hjælper hinanden med udstyr og gør i det hele taget en særlig indsats for trafiksikkerheden på Vesterbro, hvor morgentrafikken dagligt byder på alt fra skraldebiler til udrykningskøretøjer. Stort tillykke til skolepatruljen på Tove Ditlevsens Skole.   

Region Syddanmark 

Skole: Andst Børne- og Skolecenter, Vejen 

Skolepatruljen på Andst Børne- og Skolecenter hjælper dagligt de 150 børn i landsbyen sikkert i skole, børnehave og vuggestue. Skolepatruljen har derudover udviklet flere rigtig gode videoer for at minde børn og forældre om vigtigheden af reflekser og har delt dem på sociale medier. Skolepatruljen på Andst Børnecenter har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre morgentrafikken og være gode forbilleder. Stort tillykke til skolepatruljen på Andst Børnecenter. 

Region Nordjylland 

Skole, Nordstjerneskolen, Frederikshavn 

Skolepatruljen på Nordstjernen Skole har med ro og professionalisme håndteret ekstra udfordringer på grund af vejarbejde. De har sikret trafikken på en vej uden naturlig overgang og modstået pres fra aggressive forældre. Trods en tilbagetrukket belønning fra kommunen fortsætter de med at udføre deres arbejde dedikeret og venligt, hvilket gør dem fortjent til at blive regionsvinder i 2025. Stort tillykke til skolepatruljen på Nordstjernen Skole. 

Region Midtjylland 

Skole: Sølystskolen, Silkeborg 

Skolepatruljen på Sølystskolen har påtaget sig et enormt ansvar efter lukningen af en anden skole i distriktet, hvilket har skabt en usikker skolevej for mange elever. Trods det store antal biler og de udfordringer, det medfører, har skolepatruljen bevaret et imponerende overblik og sikret en tryg og sikker overfart for alle børn. De har aktivt arbejdet for at forbedre forholdene ved at deltage i skolebestyrelsens møder og fremlægge de problemer, de møder hver morgen. Deres engagement og dedikation har skabt opmærksomhed og respekt for deres indsats, hvilket gør dem yderst fortjente til at blive regionsvinder. 

Region Sjælland 

Skole: Byskovskolen, Ringsted (National vinder) 

Byskovskolens skolepatrulje har i år udvist en ekstraordinær indsats ved at sikre, at de mindre børn kommer trygt i skole, selv under udfordrende forhold med vejarbejde omkring skolen. De har ikke kun dækket de to store veje, men også oprettet en gåpatrulje, der følger eleverne fra morgen-SFO til skolen, hvilket viser deres store ansvarsfølelse og engagement. Deres arbejde har skabt et stærkt fællesskab og gjort dem til forbilleder for de yngre elever, hvilket gør dem yderst fortjente til at vinde titlen som Årets skolepatrulje 2025.

Årets Skolepatrulje 2024

Gedved Skoles skolepatrulje er Årets Skolepatrulje 2024

Stort tillykke til Gedved Skoles skolepatrulje, som vinder titlen som Årets Skolepatrulje 2024

Dommerpanelets motivering:

Gedved Skoles skolepatrulje er den regionale vinder i Region Midtjylland, fordi de, ud over at bidrage positivt til trafiksikkerheden på skolevejen, udfører et virkelig fint stykke arbejde i forbindelse med Kys og Farvel. Patruljen tager imod børn, der kommer i bil, åbner døren, hjælper med skoletaske og skaber både glæde og ro i morgentrafikken. Forældrene kan blive i bilen, og det er på alle måder en god idé, mens de yngste bliver taget imod af nogle positive rollemodeller. Det skaber helt sikkert et unikt sammenhold og god stemning på tværs af klasser og årgange, og det vil dommerpanelet gerne belønne. Godt gået og stort tillykke!

Også et stort tillykke til de fem regionale vindere af Årets Skolepatrulje:

Årets Skolepatrulje 2023

Ådalskolens skolepatrulje er Årets Skolepatrulje 2023

Stort tillykke til Ådalskolens skolepatrulje, som vinder titlen Årets Skolepatrulje 2023

Dommerpanelets motivering:

Ådalskolen i Skive vinder æren af at kunne kalde sig Årets Skolepatrulje i 2023. Dommerpanelet er imponeret over det overskud og den opmærksomhed, som eleverne udviser særligt over for 0. klasserne, som har haft svært ved at finde ud af reglerne. Skolepatruljen har produceret film til 0. klasserne, hvor de instruerer dem i, hvordan man skal begå sig og har derudover stået for en særlig undervisning ude i fodgængerfeltet. De går forrest som stærke og omsorgsfulde rollemodeller, der bidrager til fællesskab, tillid og glæde. Og for at det ikke skal være nok, har patruljen samtidig brugt deres pauser på at tjekke de andre elevers cykler, så de kan komme sikkert til og fra skole. Skolepatruljen i Skive skaber tryghed, tager ansvar og udviser initiativ til glæde for alle omkring sig og det er egenskaber, som der både er behov for og som vi meget gerne vil anerkende. Stort tillykke til Ådalskolen. 

Kom med på fejringen, når Ådalskolens skolepatrulje fejrer sejren og vinder Det Sejeste Frikvarter

Indstil en skolepatrulje til Årets Skolepatrulje

Også et stort tillykke til de fem regionale vindere af Årets Skolepatrulje:

Årets Skolepatrulje 2022

Årets Skolepatrulje 2022: Fælleshåbsskolen

Dommerpanelets motivering:

Patruljen på Fælleshåbsskolen, som ligger i Børkop i Vejle Kommune, har været ekstra udfordret af en større renovering på skolen samt byggeri omkring skolen, der har betydet, at voksne og børn i perioder har været nødt til at finde alternative veje, for at komme ind til skolen. Skolepatruljerne har derfor skulle agere ekstra opmærksomt og handlekraftigt gennem en længere periode for at kunne opretholde en tryg og sikker skolevej. De har været omstillingsparate på trods af svære vilkår og har uden brok taget ekstra vagter, for at kunne lykkes med opgaven.

Skolen har for nylig taget imod 6 nye indskolingsklasser og det betyder, at skolepatruljen står vagt både morgen og eftermiddag. De er gode forbilleder for de mindste og beskrives som ”altid smilende og klar til nye opgaver og udfordringer.”

I corona-perioden hvor skolen var lukket for de ældste elever, tog skolepatruljen alligevel, på eget initiativ, op på skolen om morgenen for at stå vagt, for så at tage hjem igen og tænde for den virtuelle computerundervisning. Det vidner om et ekstraordinært stort ansvar, som vi i juryen gerne vil anerkende.  

Skolepatruljen på Fælleshåbsskolen bliver kåret som Årets Skolepatrulje, da de har taget en ekstra tørn i en svær periode og derved har en stor del af æren for, at børn og voksne har kunnet komme trygt og sikkert frem til skolen. Vi elsker, at skolepatruljen har taget initiativ, har samarbejdet og haft en kæmpe ja-hat på i en ellers sur periode. Tak for jer og stort tillykke!

Fælleshåbsskolens skolepatrulje er Årets Skolepatrulje 2022

Regionsvindere af Årets Skolepatrulje 2022

Vi ønsker de seje skolepatruljer stort tillykke med titlen som regionsvinder af Årets Skolepatrulje 2022:

  • Region Nordjylland: SkoleCenter Hirtshals, Hjørring Kommune
  • Region Midtjylland: Vestervangsskolen, Randers Kommune
  • Region Syddanmark: Fælleshåbsskolen, Vejle Kommune
  • Region Sjælland: Hvalsø Skole, Lejre Kommune
  • Region Hovedstaden: Sankt Ansgars Skole, Københavns Kommune

Hver skole modtager en præmie på 5.000 kr.

Årets skolepatrulje 2022

Årets Skolepatrulje 2021

Årets Skolepatrulje 2021: Susåskolen afd. Herlufmagle

Dommerpanelets motivering:

Skolepatruljen på Susåskolen afd. Herlufmagle, som ligger i Næsteved Kommune, har en stærk holdånd, som smitter positivt af på resten af skolen. Under Corona-nedlukningen har skolepatruljen udvist en imponerende arbejdsmoral og et stort engagement. De forsatte troligt arbejdet med at hjælpe de mindste elever sikkert over vejen, mens de selv stadig var hjemsendt. Det betød, at de hver morgen kørte tidligt op på skolen for at stå patrulje for derefter at tage hjem til online-undervisning.

Skolepatruljen kører derudover deres egne kampagner til stor glæde for elever, lærere og forældre. De husker alle på at få lygter på cyklen, når mørket falder på og sætter fokus på vigtigheden i at køre med hjelm. Derudover afholder de sociale events, der skaber glæder, traditioner og sammenhold på hele skolen.

Skolepatruljen på Susåskolen afd. Herlufmagle fra Næstved Kommune er Årets Skolepatrulje 2021

Regionsvindere af Årets Skolepatrulje 2021

Vi ønsker de seje skolepatruljer stort tillykke med titlen som regionsvinder af Årets Skolepatrulje 2021:

  • Region Nordjylland: Hannæs-Østerild Skole, Thisted Kommune
  • Region Midtjylland: Bankagerskolen, Horsens Kommune
  • Region Syddanmark: Hejnsvig Skole, Billund Kommune
  • Region Sjælland: Susåskolen afd. Herlufmagle, Næstved Kommune
  • Region Hovedstaden: Sankt Ansgar Skole, Københavns Kommune

Hver skole vinder en præmie på 5.000 kr.

Årets skolepatrulje 2021

Årets Skolepatrulje 2020

Årets Skolepatrulje 2020

2020: Skolecenter Hirtshals, Hjørring Kommune

Dommerpanelets motivering:

Skolecenter Hirtshals skolepatrulje vinder titlen som Årets Skolepatrulje 2020 blandt rigtig mange seje kandidater. Skolepatruljernes opgave er først og fremmest at hjælpe børn og forældre sikkert i skole, men på Skolecenter Hirtshals har eleverne udvidet opgaven i en helt særlig grad. De tager nemlig et ekstraordinært ansvar i forhold til de mindste elevers trivsel, hvilket vidner om et stort socialt overskud og en omsorg, som vi værdsætter i juryen. Skolepatruljen er ikke kun klar om morgenen, men samarbejder med skolens SFO om eftermiddagen, hvor de sørger for at de mindste kommer fra skole til SFO trygt og sikkert. Skolepatruljen engagerer sig både som læsemakkere og legepatrulje, hvor der knyttes relationer på tværs af årgange. Alt sammen noget, der har betydning for om skolen er et rart sted at være. Skolecenter Hirtshals er årets skolepatrulje 2020, hvor vi anerkender både deres daglige indsats og særlige engagement i de mindste elevers tryghed og sikkerhed.

Skolecenter Hirtshals blev Årets Skolepatrulje 2020.

Regionsvindere af Årets Skolepatrulje 2020

Vi ønsker de seje skolepatruljer stort tillykke med titlen som regionsvinder af Årets Skolepatrulje 2020:

  • Region Nordjylland: Skolecenter Hirtshals, Hjørring Kommune
  • Region Midtjylland: Sunds-Ilskov Skole, Herning Kommune
  • Region Syddanmark: Birkhovedskolen, Nyborg Kommune
  • Region Sjælland: Susåskolen afd. Herlufmagle, Næstved Kommune
  • Region Hovedstaden: Skolen på la Cours Vej, Frederiksberg Kommune

Hver skole vinder en præmie på 5.000 kr.

Årets Skolepatrulje 2019

Årets Skolepatrulje 2019

2019: Vemmelev Skole, Slagelse Kommune

Dommerpanelets motivering:

Skolepatruljernes opgave er først og fremmest at hjælpe børn og forældre sikkert i skole, men på Vemmelev Skole har eleverne taget opgaven til sig i en helt særlig grad. De har nemlig taget en ekstra opgave på sig, når de forsøger at få forældrene til at bidrage mere aktivt til sikkerheden på skolevejene. Forældre kan ufrivilligt komme til at medvirke til det kaos, der kan være foran skolen om morgenen. Og her er det helt rigtigt set, når Vemmelevs skolepatrulje involverer forældrene i form af en kampagne, der skal forbedre deres adfærd i trafikken. Forældrene er vigtige, når det kommer til børns trafiksikkerhed, for børn kopierer deres forældres adfærd.

Vemmelev Skole er Årets Skolepatrulje 2019, da vi anerkender både deres daglige indsats og resultatet af forældrekampagnen, der har betydet, at morgentrafikken nu er mere rolig foran skolen.

Årets Skolepatrulje 2019: Vemmelev skole.

Regionsvindere af Årets Skolepatrulje 2019

Vi ønsker de seje skolepatruljer stort tillykke med titlen som regionsvinder af Årets Skolepatrulje 2019:

  • Region Nordjylland: Hurup Skole, Thy Kommune
  • Region Midtjylland: Østervangsskolen Randers Kommune
  • Region Syddanmark: Vestre Skole, Middelfart Kommune
  • Region Sjælland: Vemmelev Skole, Slagelse Kommune
  • Region Hovedstaden: Måløvhøj skole, Ballerup Kommune

Hver skole vinder en præmie på 5.000 kr.