Kommunernes Trafiktest

Mange kommuner arbejder i dag meget mere struktureret med at skabe sikker trafik end for bare få år siden. Det viser resultatet af Kommunernes Trafiktest. Der er ingen tvivl om, at kommunernes arbejde er en medvirkende årsag til, at det går bedre med trafiksikkerheden.

Nyt i Kommunernes Trafiktest 2018

Kommunernes Trafiktest: Nyt i Kommunernes Trafiktest 2018

Kommunernes Trafiktest understøtter kommunernes arbejde med børn og unges trafikvaner. Vi udvikler løbende testen for at sikre mest mulig trafiksikkerhed for børn og unge i kommunerne. 

Guld i kommunerne

Som noget nyt er der i dette års Kommunernes Trafiktest en Guldliga med de kommuner, der scorer mere end 80 point i testen. 

En test for alle børn og unge

Nyt er også at testen nu dækker alle børn og unge i alderen 0 - 18 år. Vaner grundlægges tidligt, så det er vigtigt, at kommunerne gør en indsats i forhold til førskolealderen og efter grundskolen, så de unge klædes godt på inden de for alvor rammer de ti farligste år i trafikken fra 15 - 26 år.

 

Se hvordan din kommune klarede testen i 2018


Aabenraa Kommune vinder i 2018 med 93 point ud af 100 mulige. Det er tredje gang i alt og andet år i træk, at Aabenraa løber med den samlede sejr og titlen som regionsvinder i Syddanmark. Stort tillykke! 

De fire andre regionsvindere er:

  • Hovedstaden: Helsingør Kommune – 91 point
  • Nordjylland: Frederikshavn Kommune – 87 point
  • Midtjylland: Herning Kommune – 82 point
  • Sjælland: Faxe Kommune – 81 point

Peg på kortet og få flere informationer om din kommunes resultat!

Download en PDF version af kortet her

Underviser din kommune eleverne i færdsel?

Kommunerne yder generelt en stor indsats, når det gælder om at gøre børn og unge mere sikre i trafikken. Der er dog fortsat områder med potentiale til forbedringer.

Et af dem er færdselsundervisningen i skolerne. På kortene kan du danne dig et overblik over, hvor mange procent af kommunernes elever, der modtager undervisning i tre udvalgte undervisningsmaterialer fra Rådet for Sikker Trafik:

  •  Sikker Trafik LIVE
  • Cyklistprøven 
  • Gåprøven 

Undervisningsmaterialerne er alle en del af Rådet for Sikker Trafiks læseplan til grundskolen.