Alder 10-12 år: Er dit barn klar til at cykle alene?

Dit vigtigste redskab er cykelture sammen.

Det kan være svært at vurdere, hvornår ens barn på 10 – 12 år er klar til at cykle alene til og fra skole og fritidsaktiviteter. Det er en kilde til bekymring for mange forældre, om barnet kan klare det – og om bilisterne tager hensyn.

Du kan bedst vurdere det

Det er dig som forælder, der kan vurdere, om dit barn er klar til at tage turen selv.

Det afhænger også af, hvordan trafikken er. Der er stor forskel på et lukket stisystem, en landevej med susende biler og en storby i myldretiden.

Sådan gør du

Dit vigtigste redskab er cykelture sammen med dit barn, hvor I kan øve.

Lad dit barn føre an og se på, hvordan det går. Tal sammen om de farlige steder - og træn dem mange gange. Både i godt og dårligt vejr og i lys og mørke.

For at kunne cykle alene, skal dit barn:

  • Kende færdselsregler og skiltene.
  • Kunne give tegn og placere sig korrekt på vej og cykelsti.
  • Mestre cyklen 100 %, dvs. kunne bremse, kigge til siden og bagud uden at miste balancen.
  • Kunne vurdere andre trafikanters hensigt og hastighed.

Tage sikre beslutninger på egen hånd, dvs. fx kunne vurdere, hvor og hvornår det er sikkert at krydse en vej og hvornår man skal vente.

Nyhedsbrev til forældre: Få gode råd, øvelser og viden der passer til dit barns alder.

Nyhedsbrevet klæder dig på til at træne trafik med dit barn. Du får øvelser, tips og viden om, hvordan du kan gribe det an, helt fra du er gravid til dit barn er 18 år.

Du modtager nyhedsbrevet 3-4 gange om året.

Ja, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet