Huskeliste til kørsel i vintervejr

Før du kører ud i vintervejr, skal du sørge for at der er korrekte vinterdæk på bilen. Kør ikke ud, hvis det frarådes af myndighederne.
Forbered dig grundigt
Hvis du skal køre i vintervejr, bør du forberede dig grundigt. Der kan ske uforudsete ting som følge af snefygning, sort is eller kø, som betyder, at du kommer til at være lang tid i din bil.
Får du brug for vejhjælp, kan det var længe, før den når frem. Beredskabet er nemlig typisk særligt belastet i tilfælde af snestorm.
Bilen skal være tanket/ladet op
Bliver du fanget i en snedrive, er det vigtigt, at bilen er tanket/ladet op, så du kan holde kabinen varm. Sørg også for, at du har tæpper i bilen samt mad og drikke.
Husk også refleksveste til alle i bilen. De er afgørende for, at andre trafikanter kan se jer, hvis I er nødt til at forlade bilen.
Huskeliste til bilen i vintervejr
- Fuldt opladet mobiltelefon med nummeret til vejhjælp indkodet.
- Isskraber til at fjerne sne og is fra ruderne.
- Varmt tæppe, så du/I kan holde varmen ved eventuel ventetid på hjælp.
- Refleksveste til alle, hvis I stiger ud af bilen.
- Varmt tøj og gode sko/støvler, hvis I skal forlade bilen og bevæge jer ud i snevejret.
- Skovl. Nyttig ved meget sne eller risiko for fygning.
- Mad og drikke, hvis vejrudsigten er så slem, at der kan være risiko for at strande/køre fast, og at du/I kan risikere at tilbringe mange timer i bilen.
- Førstehjælpskasse.
Tilmeld dig nyhedsbrev
Og få viden om nye regler i trafikken, bødetakster og gode råd til at færdes sikkert.



