Fra 10. november 2025 er der nulgrænse for kørsel med lattergas i blodet. Lattergas (dinitrogenoxid) er nemlig kommet med på listen over ulovlige stoffer i trafikken.
Hvad er straffen for at køre med lattergas i blodet?
Straffen for kørsel med spor af lattergas i blodet er den samme som for anden narkokørsel:
- Ubetinget frakendelse af kørekortet i 3 år
- Bøde
For at generhverve kørekortet skal man:
- Gennemføre et 12-timers kursus i Alkohol, Narko og Trafik (pris 3200 kr.)
- Bestå en ny teori- og køreprøve.
Hvis der sker en ulykke i forbindelse med kørsel med lattergas i blodet, eller hvis man fx kører påvirket flere gange, stiger straffen.
Hvordan tjekker politiet for lattergas?
For at vurdere, om en person har indtaget lattergas, ser politiet først og fremmest på personens symptomer og adfærd. Politiet kan desuden screene for indholdet af lattergas i udåndingsluften. Derefter tages en blodprøve. Det er indholdet af lattergas i blodprøven, der gælder som bevis.