Ulovlige stoffer er farlige i trafikken

Narkotika påvirker evnen til at køre bil og forøger risikoen for trafikulykker. Har du spor af ulovlige stoffer i dit blod, må du ikke køre bil. Læs om reglerne her.

Nulgrænse i Danmark

Ulovlige stoffer er farlige i trafikken: Nulgrænse i Danmark

I Danmark har vi nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken. Nulgrænsen gælder for bl.a.

  • Amfetamin (speed)
  • Kokain
  • Cannabis (hash, marihuana, pot)
  • LSD
  • Ecstasy
  • Heroin
  • Svampe, der indeholder psilocin og psilocybin 
  • Khat 
  • Poppers (amylnitrit)
  • GHB (fantasy)
  • Morfin
  • Metadon
  • Benzodiazepiner, der ikke er på recept.

Hvis politiet stopper dig og finder tegn på, at du har taget ulovlige stoffer, vil du få taget en blodprøve. Det er resultatet af blodprøven, der tæller som bevis.

For hvert stof er der fastsat en såkaldt bagatelgrænse. Hvis dit blod indeholder en mængde ulovligt stof over bagatel-grænsen, bliver du sigtet for at overtræde nulgrænsen.

Læs om reglerne for trafikfarlig medicin på recept. 

Straf for at overtræde nulgrænsen

Ulovlige stoffer er farlige i trafikken: Straf for at overtræde nulgrænsen

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille. 

Du får frakendt dit kørekort  i 3 år og får en bøde*

Du skal desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.

Læs mere om kurset her: www.antk.dk

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

*OBS. Der er særlige sanktioner for kørsel med THC (hash) i blodet. Se nedenfor:

Sanktioner for hash-kørsel

Ulovlige stoffer er farlige i trafikken: Sanktioner for hash-kørsel

Sanktionerne for ”hash-kørsel” er ændret pr. 15. december 2017, så straffen for at køre med lave koncentrationer THC (hash) i blodet er mildere end for høje koncentrationer. Altså samme princip som ved spritkørsel, hvor en lav alkoholpromille giver en lavere straf end en høj promille.

Stadig samme nedre grænse for THC

Vær opmærksom på, at der stadig er samme nedre grænse for, hvornår det er ulovligt at køre med THC (hash) i blodet. Den er tæt på nul, nemlig 0,001 mg THC pr. kg blod.

Det er altså fortsat ulovligt at køre med selv meget små mængder THC i blodet. Straffen for at gøre det er bare mildere end tidligere.

Straffen for at køre med de laveste koncentrationer af THC i blodet er et klip i kørekortet og ½ måneds nettoløn i bøde. Hvis du har højere koncentrationer THC i blodet, får du en bøde på 1 måneds nettoløn og enten en betinget frakendelse eller en ubetinget frakendelse af kørekortet i 3 år. Hvis du kører/har kørt flere gange med højere koncentrationer THC i blodet, andre ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen og du får frakendt kørekortet i længere tid.

Det bedste råd er fortsat at lade bilen stå, hvis du har røget hash.

Hvad gælder for øvrige ulovlige stoffer?

Det er kun sanktionerne for hashkørsel, der er gradueret. For alle andre ulovlige stoffer gælder fortsat, at du får 3 års ubetinget frakendelse af kørekortet, første gang du overtræder nulgrænsen.

 

Hvor længe kan hash måles i blodet?

Det er resultatet af blodprøven, som tæller som bevis i forhold til, om en trafikant har overtrådt nulgrænsen.

For hash/cannabis gælder, at det er indholdet af aktivt stof i blodet, THC, der måles på. THC kan påvises i blodet i mange timer eller flere dage efter man har røget – afhængigt af styrken, mængden og hvor hyppigt man ryger/indtager hash. 

Det er umuligt at sige præcist, hvornår THC er ude af blodet. Så lad være med at køre bil, hvis du ryger hash.

Det inaktive nedbrydningsprodukt af cannabis hedder THC-syre. Man kan påvise THC-syre i urinen i meget længere tid end i blodprøven.  Men det er altså ikke målingen af THC-syre i urinen, der bruges som bevis.

Lad bilen stå, hvis har taget stoffer


Sætter du dig bag rattet i påvirket tilstand, øger du risikoen for at blive involveret i en trafikulykke markant. Der er forskel på, hvordan din reaktionsevne bliver påvirket afhængig af, hvilken type stoffer du har taget.  

Stimulerende stoffer

Du mærker ikke træthed og er tilbøjelig til at tage flere chancer, når du er påvirket af stimulerende stoffer. Der er øget sandsynlighed for at du laver fejlvurderinger og tager farlige chancer. Opkvikkende stoffer er fx:

  • Amfetamin (speed)
  • Kokain
  • Ecstasy og en række syntetisk fremstillede rusmidler. Såkaldte designerdrugs. Nogle typer designerdrugs kan også give hallucinationer.

Sløvende stoffer
Din opmærksomhed og koordinationsevne bliver nedsat, når du er påvirket af sløvende stoffer. Din reaktionstid bliver længere og du bliver hurtigere træt. Sløvende stoffer er fx

  • Cannabis (hash, marihuana, pot)
  • Heroin, morfin, metadon (opioider)
  • Anden stærk smertestillende medicin
  • Sove- og nervemedicin (benzodiazepiner som fx stesolid). Læs mere om medicin i trafikken
  • GHB (fantasy)

Virkelighedsforvrængende stoffer

Er du påvirket af stoffer, som kan give hallucinationer, får du svært ved at bedømme trafikken omkring dig. Virkelighedsforvrængende stoffer er fx:

  • LSD
  • Visse designerdrugs
  • Visse svampe og kaktus.

Sådan tester politiet for narko

Ulovlige stoffer er farlige i trafikken: Sådan tester politiet for narko

Hvis politiets test viser tegn på, at du har taget et ulovligt stof, får du taget en blodprøve. Det er resultatet af blodprøven, der afgør, om du bliver sigtet for at have overtrådt nulgrænsen.

Politiet kan teste på to måder:

Narkometer
Politiets narkometer kan afsløre, om der er spor af bl.a. heroin, morfin, amfetamin, hash, ecstasy eller kokain i dit spyt. Du afgiver spytprøven på en vatpind, som du skal have i munden i nogle minutter. Derefter analyseres prøven i narkometret, som er med i politibilen. Det tager ca. 15 minutter.

Test af dine øjne
Euforiserende stoffer får øjnene til at reagere anderledes end normalt. Politiet kan bruge en test af dine øjenbevægelser til at se tegn på, om du har taget stoffer.

  • Pupillen kan være enten mindre eller større end normalt. Det kan tjekkes med et såkaldt ”pupillometer”
  • Nogle stoffer får øjet til at reagere langsomt på lys. Ved at lyse med en lygte kan man se øjets reaktion
  • Øjenbevægelserne kan være flakkende. Det kan man teste ved at føre en kuglepen fra side til side og lade øjnene følge den.

I bil: Artikler, råd og viden

Bliv sikker i trafikken