Om kampagnen – ’Hjelm har alle dage været en god idé – 1676’

Vores forfædre har brugt hjelm i århundreder, for det har alle dage været en god idé at beskytte sit hoved.

I dag er det cykelhjelmen, der passer på os, og mere end halvdelen af de voksne cyklister bruger hjelm.

Alligevel er det stadig omkring hver tredje, som aldrig gør det. En af de hyppigste årsager er, at man ikke har vænnet sig til at cykle med hjelm og derfor glemmer den. Andre er forfængelige eller synes, at hjelmen er generende eller besværlig at have med. Nogle føler også, at de cykler så sikkert, at de ikke har brug for en hjelm eller vælger den fra på de korte ture.

At ændre en vane kræver tid, men det er faktisk nemt at gøre tanke til handling:

  • Køb en pæn hjelm, der sidder godt.
  • Hæng den tæt på dit overtøj eller din cykel, så du husker den.
  • Hæng den på cyklen, når du handler.
  • Hav fx en kam i lommen til at rette håret, når du kommer frem.

Mere om 'Hjelm har alle dage været en god idé - 1676'