- Cykelhjelmkampagnens formål er at øge cykelhjelmbrugen blandt voksne cyklister og dermed reducere antallet af hovedskader.
- Kampagnen skal være med til at få flere voksne til at vælge cykelhjelmen til i hverdagen. Ikke ved at pege fingre, men ved at spejle de små undskyldninger, der ofte står i vejen for at tage hjelmen på.
Om kampagnen - 1676
Hjælp dig selv, så det bliver nemmere at huske cykelhjelmen:
- Køb en pæn hjelm, der sidder godt.
- Hæng den tæt på dit overtøj eller din cykel, så du husker den.
- Hæng den på cyklen, når du handler.
- Hav fx en kam i lommen til at rette lokkerne, når du kommer frem.
For Hjelm har alle dage været en god idé.
Mere om 'Hjelm har alle dage været en god idé - 1676'
- Danskernes brug af cykelhjelm er steget støt siden 2004, hvor Rådet for Sikker Trafik begyndte at registrere brugen af cykelhjelm. I dag bruger over halvdelen af alle danske voksne cyklister cykelhjelm.
Kampagnen er målrettet 20-50-årige, med et lille ekstra fokus på mænd, da cykelhjelmstællinger viser, at mænd har en lavere brug af cykelhjelm end kvinder.
- ”Kongefilmen” blev lanceret 6. april 2026 og skal køre i en 3-årig periode.
- ”Vikingefilmen” blev lanceret i marts 2021.