Kampagner, undervisning, rådgivning og samarbejde

Sådan arbejder vi med trafiksikkerhed.

Mere end 9 ud af 10 trafikulykker skyldes menneskelige fejl. Uopmærksomhed, for høj fart, spritkørsel og manglende sele er bare nogle af de ting, der alt for ofte fører til, at mennesker bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken.

Det er ulykker, som kan undgås, hvis trafikanterne respekterer færdselsreglerne, viser hensyn og tager medansvar for, at alle kommer sikkert frem.

Der er derfor god grund til at have fokus på at forbedre adfærden. Og det er netop dét, vi arbejder med i Rådet for Sikker Trafik.

Det gør vi gennem kommunikation, kampagner, undervisning, rådgivning og samarbejde.

Sådan arbejder vi med trafiksikkerhed

  • Vi målretter vores indsatser, så vi får mest mulig trafiksikkerhed for pengene.
  • Vi undersøger, måler, tester, evaluerer og dokumenterer, for at sikre at vores indsatser hviler på et solidt vidensgrundlag og vi kender effekten.
  • Vi rådgiver om regler, adfærd, sikkerhedsudstyr og hjælper forældre og skoler med at gøre børnene til sikre trafikanter.
  • Vi udarbejder materialer til skoler, ungdomsuddannelser og køreskoler og understøtter lærerne, så de har de bedste forudsætninger for at undervise i trafiksikkerhed.
  • Vi gennemfører landsdækkende kampagner, der f.eks. husker dig på at overholde fartgrænserne og at lade mobilen ligge, når du kører bil.
  • Vi arbejder for at påvirke politiske beslutninger til gavn for trafiksikkerheden.
  • Vi samarbejder med alle landets kommuner, politikredse og skoler og har en række værdifulde partnerskaber med fonde, organisationer og virksomheder, som er engageret i trafiksikkerhed.
  • Vi afholder årlige konferencer for kommunerne, politi og erhvervslivet for at dele viden og skabe netværk.
  • Vi arbejder proaktivt med presse og SoMe for at få vores budskaber ud.
  • Vi er med i European Road Safety Council og det nordiske samarbejde om trafiksikkerhed, hvor vi deler viden og lærer af hinanden.

Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.