Formålet er at vise, hvorfor hastighed spiller en så vigtig rolle for trafiksikkerheden. Selv det, der virker som en ubetydelig forskel på 5-10 km/t, kan være afgørende for, om man fx rammer en cyklist eller bilist, og hvor alvorligt sammenstødet bliver.

De fleste af os har oplevet, at der pludselig opstår en forhindring på kørebanen, som vi ikke havde forventet, og som udgør en potentiel risiko. Når der opstår uventede situationer (et barn løber ud på vejen, tabt gods eller et væltet træ på vejen, en cyklist vælter, en lastbil slingrer etc.), så kan hastigheden være afgørende for, om man kan nå at standse og undgå ulykken, eller hvilken hastighed man rammer med.

Testen viser, hvad forskellen er på at køre efter hastighedsgrænsen og køre stærkere end tilladt, hvis man pludselig får brug for at standse. Bilerne, chaufførernes reaktionstid, vejens forhold etc. er identiske – den eneste forskel er bilernes hastighed.

Én konsekvens er, at bilen med den højere hastighed skal bruge flere meter på at standse. En anden konsekvens er, at bilen med den højere hastighed rammer forhindringen med høj fart, der hvor bilen, der kører efter hastighedsgrænsen, kan nå at stoppe helt op – selv ved en lille forskel i hastigheden.

Standselængden er summen af reaktionslængde (det antal meter, bilen kører i reaktionstiden) og bremselængde.

Begge biler bremser med samme ”virkning”. I testen er bilernes deacceleration 8 m/s², hvilket svarer til en hastighedsændring på 8 x 3,6 meter/sekund = 28,8 km/t.

Generelt vil standselængden (summen af reaktionslængde og bremselængde) være længere ved en højere hastighed uanset bilmærke og bremsernes stand, da man bevæger sig flere meter i reaktionstiden, inden man træder på bremsen. 

Se eksempel på hastighedens udvikling under en katastrofeopbremsning her.

Reaktionstiden er den tid, du bruger, fra du opdager en forhindring på vejen og vurderer den mest hensigtsmæssige manøvre, til du træder på bremsen. Den reaktionstid, du vælger i testen, gælder både for den blå og den røde bil.

En bilists reaktionstid kan bl.a. variere efter graden af opmærksomhed, alder, træthed, rutine og trafiksituation. I situationer, hvor alt ånder fred og ingen fare, og man derfor ikke forventer pludselig at skulle katastrofebremse, er det ikke unormalt med en reaktionstid på 1,5 sek. Dette skyldes, at de fleste bilister ikke har en ”rygradsreaktion” at falde tilbage på i en tilspidset situation, og man har derfor brug for mere tid til at vurdere situationen og træde på bremsen end normalt.

Bremselængde er den strækning, bilen når at tilbagelægge, fra det punkt, hvor føreren trykker på bremsen, til det punkt, hvor bilen holder stille.

Den totale standselængde er summen af reaktionslængden og bremselængden. Reaktionslængden er den strækning, bilen når at tilbagelægge i førerens reaktionstid.

Begge biler er, bortset fra farven og hastigheden, fuldstændig ens, ligesom førerne reagerer helt ens. Vejen, føret og vejret er også identisk for begge parter. Formålet er at vise hastighedens betydning for standselængden og den hastighed, man rammer med.

Som forhindringen er placeret, er der ingen undvigemuligheder.

Forhindringen i testen er et symbol på den pludselige, uventede forhindring (et barn løber ud på vejen, tabt gods eller et væltet træ på vejen, en cyklist vælter, en lastbil slingrer etc.).

For det første vil man med en højere hastighed køre flere meter i reaktionstiden (fra man opdager forhindringen, til man træder på bremsen). Det betyder, at man har færre meter at bremse på med en højere hastighed.

For det andet sker den største nedbremsning på de sidste meter af bilens bremselængde.

Se eksempel på hastighedens udvikling under en katastrofeopbremsning her.