De fleste af ulykkerne i kryds kunne have været undgået, hvis blot bilist og cyklist havde orienteret sig bedre.
Gode råd til cyklister:
- Afpas din fart før kryds og sideveje, så du kan nå at standse, hvis det bliver nødvendigt.
- Brug 2 sek. mere på at orientere dig, før du kører frem.
- Vær opmærksom på højresvingende biler, der kommer bagfra, og venstresvingende biler, der kommer forfra.
Gode råd til bilister:
- Afpas din fart før krydset, så du kan nå at standse, hvis det bliver nødvendigt.
- Brug 2 sek. mere på at orientere dig, før du kører frem.
- Vær opmærksom på cyklister, når du skal svinge til højre eller venstre.