Find skiltet (0. - 3. klasse)

Eleverne i indskolingen lærer betydningen af skilte på en sjov måde.

Sådan gør I

Find skiltet (0. - 3. klasse): Sådan gør I

Print trafikskiltene ud i A4-størrelse. Gennemgå skiltene med eleverne, så de ved, hvad de enkelte skilte betyder.
Fordel skiltene ud på gulvet i klasselokalet. Bed alle elever om at stille sig op langs den ene væg - dette er startpositionen. Når alle elever er klar, råber du en kommando fx:

  • Alle piger finder "Hajtænder"
  • Alle med briller finder "Kreaturer på vejen"
  • Alle med bukser på finder "Venstresving forbudt" 

Når kommandoen er råbt, skal de udvalgte elever løbe hen til det rigtige skilt så hurtigt som muligt. Efter hver kommando skal eleverne tilbage til start.

Legen kan bruges som bevægelse for alle, men kan også nemt laves til en konkurrence. I kan aftale, at det kun er de første to, der når hen til et skilt, som må gå tilbage til start, mens de resterende skal sætte sig på deres pladser.

Du finder printvenlige eksemplarer af skiltene her


Tidsforbrug: 10-20 min.

Kontakt


Undervisningsmaterialer 0. - 3. klasse

Undervisningsmaterialer til alle klassetrin