Formålet er at få flere seniorer til at cykle sikkert ved at følge få enkle råd:
- Vælg en cykel, der er let at komme af og på
- Orienter dig grundigt i vejkryds
- Vær opmærksom i trafikken
- Brug cykelhjelm
- Gør dig synlig med pangfarver og reflekser
Det er en god idé at cykle, men vælg en cykel der er let at komme af og på, og vær opmærksom i trafikken.
Når du kommer op i årene, stiger risikoen for at komme til skade på cykel. Det er primært, fordi balancen bliver dårligere og kroppen er mere skrøbelig end før. Hvor en ung person slipper med et blåt mærke, kan en ældre risikere at brække armen.
Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden vil derfor have flere seniorer til at cykle sikkert. Med få tiltag kan cykling være både sikkert og trygt – også når man er ældre.
Ofte er der tale om eneulykker, hvor kun cyklisten selv er involveret. En del af ulykkerne sker, hvis cyklisten mister balancen, når han eller hun står af eller på cyklen. Mange kommer også til skade, fordi de styrter efter at have ramt kantstenen eller kører ud i rabatten.
Formålet er at få flere seniorer til at cykle sikkert ved at følge få enkle råd:
Kampagnen er målrettet cyklister, der er 65 år eller ældre.
TrygFonden har været partner på kampagnen siden 2019-2022.
I 2022 bestod kampagnen af kampagnefilmen ’Sikker på cykel – hele livet’ (filmen viser en ældre mand og kvinde, der cykler uopmærksomt og har vanskeligheder med at stige af cyklen). Den blev vist i TV og på Facebook.
I sommeren 2022 evaluerede Epinion kampagnen. 1.056 repræsentative danskere i alderen 65-85 år deltog i undersøgelsen. Alle interviewpersoner cyklede mindst en gang om måneden i enten sommerhalvåret, vinterhalvåret eller begge.
Udvalgte hovedresultater fra evalueringen:
I 2023 kører kampagnen i uge 21-22.
Her kan du læse mere om seniorer på cykel.