Træn dig sikker

Med få tiltag kan cykling være både sikkert og trygt, også når man kommer op i årene.

Du kan selv gøre mange ting for at være sikker på cykel. Du kan fx vælge en cykel med lav indstigning, så du lettere kan komme af og på. Det er også vigtigt at orientere sig grundigt, før man drejer eller krydser en vej og i det hele være opmærksom i trafikken. En cykelhjelm reducerer desuden risikoen for alvorlige hoved- og hjerneskader, hvis du alligevel skulle være så uheldig at styrte.

Hold din cykelform ved lige

Og så anbefaler vi, at man søger for at holde sin cykelform ved lige. Det er vigtigt for at kunne cykle sikkert hele livet.

Med alderen mister vi muskelstyrke. Allerede fra 50-årsalderen mister vi 1-1½ procent muskelstyrke hvert år. Vi mister også de hurtige muskelfibre, der påvirker vores balance og stabilitet.

Det er derfor vigtigt at træne for at holde formen ved lige.

Tag også cyklen med jævne mellemrum, så der ikke går for langt tid mellem du får cyklet - selv korte ture tæller.

Video: 6 øvelser, der holder dig sikker på cykel

Træningsøvelserne er lavet i samarbejde med fysioterapeut Karin Thye Jørgensen og designet til at holde din krop i god cykelform.

Video: 6 øvelser, der holder dig sikker på cykel

Alle øvelserne er i tre forskellige sværhedsgrader. Videoen viser, hvordan du udfører øvelserne på de forskellige niveauer. Den viser ikke det fulde træningsprogram.

Start med niveau a og gå videre til niveau b og c, når du er klar til flere udfordringer. Alle øvelser udføres 8-10 gange og gentages 2-3 gange.

Det kan være en god idé også at printe dokumentet med beskrivelser af øvelserne. Hent pdf'en nedenfor.

Download gode råd og træningsøvelser

Du kan bruge dem selv eller uddele dem til arrangementer eller lign.