Teoriprøve

Teoriprøve: Teoriprøve

En teoriprøve består af 25 spørgsmål. For at bestå teoriprøven må man højst have 5 fejl. Flere fejl inden for samme billede tæller som 1 fejl.

Hvert af teoriprøvens 25 spørgsmål indeholder 2-4 svarmuligheder, som hver skal besvares med enten et ja eller et nej.

Hvordan tælles fejl?

Svarer eleven korrekt på alle svarmuligheder inden for samme billede, er hele spørgsmålet korrekt besvaret. 

Svarer eleven forkert på én eller flere svarmuligheder inden for samme billede, tæller det som én fejl. Hvis eleven besvarer 1-4 svarmuligheder inden for samme billede forkert, regnes det altså kun som én fejl. 

For at bestå teoriprøven skal mindst 20 ud af de 25 spørgsmål være besvaret helt rigtigt.

Hvor lang tid tager det at gennemføre en teoriprøve? 

Det tager ca. 15-20 minutter at gennemføre teoriprøven, og eleverne skal have svar umiddelbart efter. Eleverne skal have feedback på deres teoriprøve i et bedømmelsesskema, hvor evt. fejl fremgår.

Elever, der ikke består teoriprøven, skal tilbydes at gå op igen. Det koster et gebyr.

Procedurer vedr. teoriprøver

De nærmere procedurer vedr. teoriprøver sendes direkte til Ungdomsskolerne.

Hent Bedømmelsesskema til teoriprøven