Cyklister

Få mere viden om, hvem, hvad, hvor og hvorfor cykelulykkerne opstår.

Udvikling i personskader på cykel


Der har været et lille fald i antallet af dræbte og antallet af alvorligt tilskadekomne på cykel i perioden 2008-2017. Men det store fald i 2009-2010 er vendt til et stagnerende niveau på omkring 500 alvorligt tilskadekomne og 20-30 dræbte pr. år.

2010 er det år i perioden 2010-2015, hvor der blev cyklet færrest kilometer i Danmark, hvilket er medvirkende årsag til de få personskader.

Cykeltrafikken har i hele perioden været svingende, og antallet af kørte kilometer på cykel, har en klar sammenhæng med vejret.

Kilde: Vejdirektoratet

Hvor sker cykelulykkerne?


Der er stor forskel på antallet af personskader på cykel i byerne og på landet. Alvorligheden af personskaderne afviger også mellem by og land.

4 ud af 5 af alvorligt tilskadekomne cyklister kommer til skade i byen, hvor langt de fleste kilometer på cykel også  køres. Til gengæld er hastighederne højere på landet, og derfor er andelen af dræbte cyklister højere på landet end i byen.

40 % af alle cykelulykker sker i kryds uden lyssignal, hvor fx en bilist overser en cyklist, eller en cyklist ikke overholder sin vigepligt.

Kilde: Vejdirektoratet (2008-2017)

Vidste du, at 40 % af alle cyklistulykker sker i kryds uden lyssignal?

Månedsfordeling for cykelulykker


Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er højest i sommerhalvåret. Det skyldes, at der bliver kørt flest kilometer på cykel om sommeren – dog med et mindre dyk i skolernes sommerferie.

Kilde: Vejdirektoratet (2008-2017)

Personskader fordelt på ugedage


Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er højest i hverdagene. Det skyldes, at der bliver kørt flest kilometer på cykel i hverdagen - især i myldretiden til og fra arbejde, skole mv.

I weekenden sker der væsentligt flere personskader i aften- og nattetimerne, end der gør i hverdagene. I dette tidsrum er der også en større andel af alkoholpåvirkede cyklister i ulykkerne.

Kilde: Vejdirektoratet (2008-2017)

Omkring 95 % af alle tilskadekomne cyklister, er ikke registreret hos politiet, da de udelukkende henvender sig på hospitalet

Kønsfordeling blandt tilskadekomne cyklister


Blandt dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er der set over 10 år samlet set en lille overvægt af mænd - 54 % mænd mod 46 % kvinder.

Ser man udelukkende på dræbte, er forskellen lidt større. Her udgør mænds andel over 66 % af de dræbte cyklister.

Dette skyldes formentlig, at mænd i videre udtrækning bruger cyklen på landet, hvor hastighedsgrænsen er højere, og derfor får cyklister typisk alvorligere skader end ved ulykker i byen.

Danmarks Tekniske Universitet har estimeret, at mandlige cyklisters egenrisiko (dvs. risikoen for at de selv kommer til skade eller bliver dræbt) er 1,59, mens kvinders er 1,31.

Egenrisikoen måler antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne pr. 10 mio. kørte kilometer.

Kilde: Vejdirektoratet (2008-2017)

Aldersfordeling - dræbte og tilskadekomne cyklister


Antallet af personskader fordeler sig meget forskelligt mellem aldersgrupperne.

Det højeste antal dræbte er blandt de ældste på 75+, som samtidig er den aldersgruppe, der cykler mindst. Årsagen til det høje antal dræbte ældre cyklister er blandt andet nedsat reaktionstid samt en øget skrøbelighed, som gør skaderne værre, hvis der sker en ulykke.

Der er flest tilskadekomne blandt cyklister i alderen 25-64 år. Det er også den gruppe, der cykler mest  - og fx pendler til og fra studie og arbejde i myldretiden.

Kilde: Vejdirektoratet (2008-2017)

Ulykker fordelt efter trafikantgrupper

Statistik overblik over trafikulykker og tilskadekomne trafikanter

Pressemeddelelser og nyheder