Spritkørsel

På denne side kan du bl.a. se, hvor mange der bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikulykker med spritkørsel.

Fakta om spritkørsel:

Kilde: Vejdirektoratet
  • Spritulykker sker oftest fredag, lørdag og søndag aften eller nat.

  • Der er flest spritulykker i forårs- og sommermånederne.

  • De fleste spritulykker er eneulykker, og to ud af tre af de dræbte i spritulykker er spritbilisterne selv.

  • Der sker flest spritulykker på landet.

  • Der er flest unge og midaldrende spritbilister.

  • Det er typisk bilister eller knallertkørere, der er involveret i spritulykker.

Ni ud af ti spritbilister er mænd

Spritkørsel: Ni ud af ti spritbilister er mænd

Flere mænd end kvinder siger, at de har kørt bil, selvom de var i tvivl om, hvorvidt de havde drukket mere end tilladt. Det afspejles i ulykkesbilledet, hvor langt størstedelen af de alkoholpåvirkede førere af motoriserede køretøjer er mænd. 

Vi kan alle være med til at forebygge spritkørsel fx ved at servere alkoholfri drikkevarer til bilisten eller ved at gribe ind, hvis vi ser en person fiske bilnøglerne frem, selvom han har fået for meget at drikke. 

Alkohol og knallert - en dårlig cocktail

Spritkørsel: Alkohol og knallert - en dårlig cocktail

Man taler ofte om spritkørsel i forbindelse med spritbilister, der sidder bag rattet i en bil. Men spritkørsel på knallert er desværre også udbredt.

I knallertulykker med alvorlig eller dødelig udgang har knallertføreren været spirituspåvirket i næsten hver fjerde tilfælde.

Kører du spirituskørsel på knallert, er det både ulovligt og farligt. Du kan desuden risikere bøde og frakendelse af retten til at køre knallert. Kører du spirituskørsel flere gange, kan din knallert blive konfiskeret.

Promillegrænsen på knallert er den samme som for personbil: 0,5 promille.

Hvis du har drukket for meget til at køre bil, skal du også lade knallerten stå.

Lær om adfærds effekt på ulykker

Statistik om trafikulykker og tilskadekomne trafikanter

Pressemeddelelser og nyheder