03.03.2017

Skolepatrulje belønnes med 5.000 kroner

Hver dag hjælper skolepatruljer tusindvis af elever sikkert over de trafikerede skoleveje. Nu har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden belønnet 10 af landets skolepatruljer med 5.000 kroner hver for deres store indsats.

Skolepatrulje belønnes med 5.000 kroner: Skolepatruljer belønnes med 5.000 kroner

Hver dag hjælper skolepatruljer tusindvis af elever sikkert over de trafikerede skoleveje. Nu har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden belønnet 10 af landets skolepatruljer med 5.000 kroner hver for deres store indsats.

For de mindste elever kan det ofte være svært at overskue trafikken, når man skal over skolevejen midt i morgenmyldertiden blandt biler, cyklister, knallert og fodgængere. For at hjælpe børnene har mange af landets skoler oprettet skolepatruljer. Patruljerne består af lidt ældre elever, der frivilligt møder op hver morgen for at hjælpe de mindste børn sikkert over vejen.

Skolepatruljerne gør en stor forskel, og for at belønne eleverne for deres store indsats, har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden udloddet 10 x 5.000 kroner i en landsdækkende konkurrence blandt alle skolepatruljer. Eleverne har indsendt foto af deres skolepatruljerne og har skulle argumentere for, hvorfor netop de skulle vinde præmien.

Vinderne er skolepatruljerne på følgende skoler:

  • Grønnevang Skole, Hillerød, Frederiksborg Kommune.
  • Kongeskærskolen, Allinge, Bornholm.
  • Frederiksbjerg Skole, Aarhus Kommune.
  • Hammerum Skole, Herning Kommune.
  • Hjallerup Skole, Brønderslev Kommune.
  • Nordstjerneskolen, Frederikshavn Kommune.
  • Fjordskolen (Dannelund afd.), Dannemare, Lolland Kommune.
  • Gåsetårnskolen, Vordingborg Kommune.
  • Lagoniskolen, Vojens, Haderslev Kommune.
  • Aarupskolen, Assens Kommune.

Du kan se og downloade vinderbillederne med de ti skolepatruljer her eller længere nede på denne side.

- Det her er et kæmpe skulderklap til eleverne i skolepatruljen, fordi de hver dag gør en stor indsats, der skaber mere sikre skoleveje. Det er så flot en indsats, at den fortjener stor ros. Og det er en stor glæde at kunne give præmien på 5.000 kroner til hver af de ti skolepatruljer, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

De 5.000 kroner kan skolepatruljen bruge til f.eks. en fælles oplevelse for patruljens medlemmer eller andet som skolepatruljeeleverne ønsker sig.
Skolepatruljer gør en forskel

Selv om der er lysregulering ved en skole, kan de yngste elever stadig have brug for hjælp til at komme sikkert over vejen. Når man er ny i trafikken, kan man f.eks. glemme, at selv om der er grønt for fodgængere, så skal man stadig se sig for, da bilister ved en fejl kan komme til at overse de små børn.

Derfor står skolepatruljen ved fodgængerfelter eller lyskryds foran skolen og hjælper de mindste elever over vejen og minder bilisterne om at sænke farten og være mere opmærksomme.

Om skolepatruljerne:
En skolepatrulje må kun dirigere skolens elever og ikke trafikken. I følge færdselsloven skal trafikanter vise særligt hensyn over for skolepatruljen.

  • Det er elever fra 6.-9. klasse som står skolepatrulje
  • Der er skolepatruljer på omkring halvdelen af landets skoler.
  • Omkring 20.000 elever er med i skolepatruljerne.
  • Skolepatruljerne uddannes af enten lærere eller politiet, og de lærer bl.a. om færdselsloven.
  • Skolepatruljernes udstyr er en gul refleksvest og en refleks-”slikkepind”, der opfylder en særlig standard.

Læs mere om skolepatruljernes arbejde her.

Kontakt:
Rosa Nissen, projektleder, Rådet for Sikker Trafik: 61 65 04 43.

 

 

Pressekontakt




Pressemeddelelser og nyheder