24.02.2017

Fotovogne redder liv på vejene

Når bilisterne træder for hårdt på speederen, koster det både menneskeliv og staten milliarder af kroner. Den historie kommer sjældent frem, når medierne sætter fokus på politiets fartkontrol.

Fotovogne redder liv på vejene: Fotovogne redder liv på vejene

Af Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik.

Det blev slået stort op, da Berlingske og flere af landets medier torsdag den 16. februar kunne fortælle, at man via aktindsigt har fundet frem til, at politiets fotovogne sidste år indbragte ”et rekordstort beløb” og at ”en femtedel af de 701 millioner kroner blev indkasseret på blot ti vejstrækninger.” 

Mellem linjerne kunne man igen fornemme forargelsen over, at bilisterne skal betale for at køre for stærkt på vejene, og fotovognene beskyldes igen for at være rene pengemaskiner.

Intet kunne være mere forkert! For høj fart en af de største dræbere på vejene. Havarikommissionen har tidligere slået fast, at i omkring halvdelen af de ulykker, som de har undersøgt, har for høj hastighed været medvirkende til, at ulykken skete eller at personskaderne blev alvorlige.

Alene fra 2011 – 2015 har 472 mennesker mistet livet i ulykker, hvor der blev kørt for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen eller forholdene, viser tal fra Vejdirektoratet. Dertil kommer de tusinder, der må leve resten af livet med store skader og smerter efter en fartulykke.

Derfor er der fartkontrol på vejene. For at få flere til at overholde fartgrænserne, så færre familier i fremtiden skal udsættes for den ubærlige smerte at åbne døren, og høre en betjent sige, at ens mand/hustru/søn eller datter ikke kommer hjem mere, da vedkommende har mistet livet i en trafikulykke.

Fartulykker koster milliarder
Hvis vi ser på det økonomiske argument om, at bilister med en for tung speederfod indbringer statens et ”rekordstort beløb”, så er det faktuelt forkert. Staten tjener ikke på bilister, der kører for stærkt på vejene.

Det er korrekt, at fotovognene sidste år uddelte fartbøder for 701 millioner kroner. Men mange glemmer at staten også har store udgifter, hver gang der sker en ulykke.

De gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger per personskade i trafikken er på 4,6 millioner kroner. Det er f.eks. udgifter til politi- og redningsarbejde, hospitals- og plejeudgifter, manglende skatteindtægter etc. Ser vi alene på fartulykkerne, så koster de samfundet mellem tre og fire milliarder kroner. Hvert år! Så staten taber mange penge på bilister, der kører for stærkt.

Hvis vi skal nå målet om, at færre skal miste livet eller kommer til skade i trafikken, så er det afgørende vigtigt med politiets fartkontrol på vejene. Sammen med kampagner, undervisning, mere sikre veje, sikkerhedsudstyr i køretøjer etc. er det med til at redde liv.

Bilister tilfredse med fotovogne
Når politikredsene beslutter, hvor de skal placere fotovognene, så kigger de på, hvor der er sket ulykker. Og de tager også hensyn til de tusindvis af henvendelser fra borgere, der ønsker fartkontrol, så de for eksempel tør lade deres børn gå eller cykle til skole.

Det interessante er, at blandt bilisterne er holdningen til fotovognene overvejende positiv. Det viser en undersøgelse, som Promonitor har lavet for Rådet for Sikker Trafik og Rigspolitiet.

Når man spørger folk, om fotovognene har til formål at gavne trafiksikkerheden eller er en pengemaskine, så siger hele 89 % at det handler om trafiksikkerhed. Kun 11 % opfatter fotovognene som en pengemaskine. Mange bilister siger også, at fotovognene får dem til at holde mere øje med deres fart.

Så der er en mening med fotovognenes arbejde. I sidste ende er de med til at sikre, at flere mennesker hver aften kommer sikkert hjem til deres familier.

Pressekontakt




Pressemeddelelser og nyheder