25.11.2016

Cykelhjelmskampagne får pris

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har vundet prisen Advertising Effectiveness Award (AEA2016) for cykelhjelmskampagnen ”Nederen Forældre”. Kampagnen har fået flere unge til at bruge cykelhjelm.

Det kan være en nederen opgave, når man som forældre skal argumentere og kræve, at en modvillige teenager skal køre med cykelhjelm. Men når man gør det i fællesskab med en mange andre forældre og ligefrem bliver hyldet for det, så kan der gå prestige i at være en ”Nederen Forældre”.

Kampagnen ”Nederen Forældre” fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden er nu blevet hædret med prisen Advertising Effectiveness Award 2016. Prisen uddeles til kampagner, der har vist sig at have en stor effekt. Og det har Nederen Forældre. Kampagnen har fået flere unge til at bruge cykelhjelm.

- Vi er meget glade for prisen, da det har været den svære to´er at lave. Resultatet af kampagnen viser, at markant flere børn nu bruger hjelm. I forhold til vores sidste måling er der nu cirka 60.000 flere børn, der spænder hjelmen. Det er et meget flot og positivt resultat af kampagnen, siger Karina Petersen, underdirektør i Rådet for Sikker Trafik.

Hædres for anden gang
Det er andet år i træk, at ”Nederen Forældre” får AEA-prisen. Kampagnen kører over flere år, og årets kampagne hædres for at vise et flot resultat og have løftet den svære opgave at komme i mål med en effektiv kampagne for andet år i træk.

Nederen Forældre-kampagnen fokuserer på at samle danske forældre om at give deres børn cykelhjelmen på. Kampagnen viser, hvordan man ved at skabe en bevægelse har fået et stort engagement og en meget markant holdningsændring i målgruppen.

- Det er positivt at kampagnen har været med til at skabe et fællesskab, der betyder mere sikkerhed og tryghed for tusinder af børn i trafikken. Vi er stolte over resultatet og glæder os over den anerkendelse, der ligger i prisen, siger Dorte McGugan Pedersen, Udviklingschef i TrygFonden.

Om kampagnen
Kampagnen ”Nederen Forældre” er produceret i samarbejde med TrygFonden, reklamebureauet & Co og mediebureauet Orchestra. Kampagnen har arbejdet målrettet med at få flere forældre til at kræve, at deres børn cykler med cykelhjelm, da det kan forebygge mange alvorlige hovedskader på børn og unge.

Resultater:
Kampagnen ”Nederen Forældre” har i år formået at aktiverede de 30.000 personer, der følger kampagnen på Facebook (www.facebook.com/nederen)

Det har betyder, at kampagnen med et lavere mediebudget har leveret et bedre resultat i form af engagement, delinger og udbredelse af kampagnen. Endelig har kampagnen formået at flytte holdninger og få flere til at spænde cykelhjelmen. For de 10 – 12-årige er brugen af cykelhjelm steget med 8 % og for de 12 – 16-årige er der nu 13 % flere, der tager cykelhjelmen på. Eller med andre ord: 60.000 flere danske børn i målgruppen cykler nu med hjelm.

Kontakt:
Karina Petersen, underdirektør, Rådet for Sikker Trafik: 40 35 39 76.
Lisbeth Sahl, seniorprojektleder, Rådet for Sikker Trafik: 42 42 70 27.

 

Pressekontakt




Pressemeddelelser og nyheder