Køreteknik

Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. 

Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse, styre, bremse, svinge og undvige. Du skal vide, hvordan du skal sidde på knallerten for at kunne betjene den effektivt.

Du skal også vide, hvad du skal passe særligt på, når du sætter i gang, standser, svinger og skal undvige.

Du skal kende begreberne reaktionstid, bremselængde og standselængde. De har betydning for, hvordan du skal reagere i trafikken.

Inden du sætter i gang, skal du først og fremmest tjekke, at dine sidespejle er indstillet rigtigt. De skal være indstillet, så du har det bedst mulige overblik over trafikken bag dig.

Men selv optimalt indstillede spejle kan ikke erstatte, at du ser dig over skuldrene. Spejlene har blinde vinkler. Så hver gang du vil sætte i gang, ændre placering, svinge eller standse, bliver du nødt til at orientere dig i spejlenes blinde vinkler ved at dreje hovedet.

Når du starter fra højre side af vejen, er det vigtigt, at du først orienterer dig bagud og sikrer dig, at der er fri bane.

Når der er fri bane, blinker du til venstre, inden du skal til at køre ud.

Hvis der er meget trafik, kræver det tålmodighed at vente på fri bane.

Overvej: Hvad kan der ske, hvis trafikanter bag dig bliver nødt til at bremse op eller undvige på grund af din manøvre?

Når det er nødvendigt for dig at trække din knallert, skal du gøre det i samme side, som du kører i. Så kan bilisterne se reflekserne bag på knallerten. Du skal sørge for, at du ikke er til gene for den øvrige trafik ved at holde så langt til højre som muligt.

Du må dog gerne gå i venstre side, hvis det vil være farligt for dig at gå over vejen for at gå i højre side.

Når du standser eller pludselig sætter farten ned, er det vigtigt, at det sker uden fare for andre. Du må heller ikke genere andre trafikanter unødvendigt.

Det betyder, at du skal vide, hvad der sker bag dig, før du bremser eller stopper op. Hvis der ikke er stoplys på din knallert, skal du give stoptegn ved at række hånden op.


Overvej: Beskriv med dine egne ord, hvad fare, ulempe og unødig ulempe betyder. Kom gerne med eksempler fra trafikken.

Et godt vejgreb betyder meget for, hvordan du kan sætte i gang, holde farten, bremse og styre.

Vejgrebet er bestemt af, hvor god kontakt dine dæk har med vejen. Denne kontakt kalder man gnidningsmodstand eller friktion.

Jo højere friktion, jo bedre vejgreb.

Din knallerts dæk og vejens belægning betyder meget for friktionen.

Hvis vejen har en høj friktion, står knallerten godt fast og er let at styre.

Hvis vejen har en lav friktion, bliver bremselængden længere, og knallerten bliver sværere at styre. Det gælder både, når du skal starte, bremse og svinge.

Friktion måles i µ (my). På næste side kan du se forskellige vejbelægningers friktion og betydningen for bremselængden.

Tør asfalt

Almindelig tør asfaltvej har en god friktion (0,8 µ).

Bremselængden er ca. 4,5 meter på tør asfalt, hvis du kører 30 km/t.

Våd asfalt

Når det regner, bliver asfaltet mere glat. Friktionen er 0.6 µ.

Bremselængden er ca. 6 meter på våd asfalt, hvis du kører 30 km/t.

Våde brosten

Våde brosten er meget glatte. Friktionen er 0,3 µ.

Bremselængden er ca. 12 meter på våde brosten, hvis du kører 30 km/t.

Grus

En knallert står ikke godt fast på grus.

Grus har en lav friktion på 0,3 µ.

Bremselængden er ca. 12 meter på grus, hvis du kører 30 km/t.

Is- og sneglat vej

Når der er sne og is på vejen, er det uforsvarligt at køre på knallert.

Det er meget svært at køre, bremse og styre.

En is- og sneglat vej har en friktion på 0,1 µ.

Jo højere din hastighed er, jo flere meter når du at køre per sekund. For eksempel:

Hvis din hastighed er 15 km/t, kører du 4,15 meter per sekund.

Hvis din hastighed er 30 km/t, kører du 8,30 meter per sekund.

Hvis du fordobler din hastighed, fordobler du også det antal meter, som du når at køre per sekund.

Når vejen svinger skarpt til højre eller venstre, er det vigtigt for din egen og andres sikkerhed, at du bliver i højre side.

Din hastighed i sving har stor betydning for, at det kan lade sig gøre. Derfor skal du altid afpasse din hastighed i forhold til svinget.

Du skal se efter, om der kommer andre mod dig eller bag dig i svinget. Det skal du gøre for at vurdere, om der er plads nok til alle, eller om du skal sætte hastigheden lidt ned.

Når vejen svinger til højre
Hvis du kommer ind i et højresving med for meget fart, kan du have svært ved at holde dig i højre side, og du kan blive ramt af en bil bagfra.

Hvis svinget er rigtig skarpt og din hastighed al for høj, kan du også risikere at komme helt over i modsatte kørebane.

Når vejen svinger til venstre
Det er lettere at holde sin svingbane ved venstresving. Men det kan være fristende at ”skære” svinget af.

Men lad være, fordi du kan blive ramt af både med- og modkørende.

Der kan ske noget uventet
Når du kører på knallert i trafikken, er der meget, du skal holde øje med – ikke mindst de andre trafikanter. Måske er der nogen, der gør noget uventet. Og så skal du reagere hurtigt, for at det ikke går galt.

Der går et stykke tid, fra du ser en mulig fare, til du er stoppet helt op.

Reaktionstid

Reaktionstiden er den tid det tager for dig at opdage en fare, beslutte, hvad du vil gøre og så faktisk reagere – ved at træde bremsen eller ved at styre udenom.

Reaktionslængde

Reaktionslængden er det antal meter, som når at køre i reaktionstiden.

Kører du hurtigt, er din reaktionslængde lang. Kører du langsomt, er din reaktionslængde kort.

Bremselængde

Bremselængden er det antal meter, du kører, fra du begynder at bremse, til du holder stille.

Den afhænger af din hastighed, vægt, vejgrebet og hvordan bremserne virker.

Standselængde

Standselængden er det antal meter, du kører, fra du ser en fare, til du holder stille.

Reaktionslængde + bremselængde = standselængde.

Din mulighed for at reagere hurtigt på noget uventet i trafikken bliver meget større, hvis du hele tiden sørger for

1. at afpasse din hastighed efter trafikforholdene
2. at have din fulde opmærksomhed rettet mod trafikken.

Det giver dig tid til at reagere rigtigt og sikkert frem for hurtigt og forkert.

Overvej: Giv eksempler på noget, der kan optage din opmærksomhed, mens du kører i trafikken.

Jo hurtigere du kører, jo mere alvorlige bliver skaderne, hvis du kører ind i noget eller nogen.

Du kan fx omsætte hastighed til højder.

Hvis du kører ind i noget med 30 km/t, svarer det til, at du falder ned fra 1. sal.

Hvis du kører ind i noget med 50 km/t, svarer det til, at du falder ned fra 3. sal.

Mange tror, at hvis man fordobler hastigheden, så rammer man også med dobbelt kraft. Sådan er det ikke.

Kraften forøges med kvadratet af hastigheden. Du rammer altså med fire gange så meget kraft, hvis du kører dobbelt så hurtigt. Og skaderne bliver fire gange større.

Hvis du vejer 60 kg, kører 30 km/t og rammer ind i noget, er kraften 4 gange større, end hvis du kørte 15 km/t. Kører du 60 km/t, er den 16 gange så stor.

Kollisionskraft (kg) = ½ gange vægt (person+knallert; kg) x hastighed (m/s) x hastighed (m/s)