Det er det dummeste jeg nogensinde har gjort

Det er det dummeste jeg nogensinde har gjort: Det er det dummeste jeg nogensinde har gjort

Lasse Baun Christoffersen har mærket på egen krop, at terningekast, Happy Hour og bilkørsel kan være en kostbar cocktail: ”Det kostede mig ca. 65.000 kr., og så var jeg lige ved at miste min læreplads oveni. Det var også ved at koste forholdet til min kæreste, som jeg elsker overalt på jorden.

Det var en helt almindelig fredag, da Lasse tog på sportsbar med en kollega og drak et par fyraftensøl. En aften, hvor to øl hurtigt blev til fire – for netop denne aften var der dobbelt op på øl, hvis man kunne slå to ens med terningerne.

Da Lasse senere på aftenen kørte hjem sammen med en kammerat, tænkte ingen af dem over, at Lasse faktisk havde en promille på langt over 1. Halvanden kilometer senere blev Lasse stoppet af politiet. Lasse er i dag lykkelig for, at han blev stoppet i tide, selvom han har lært en dyr lektie:

Det er det dummeste jeg nogensinde har gjort, og jeg vil aldrig udsætte mig selv eller andre for det samme igen. Det er så egoistisk, og jeg forstod først dumheden, da jeg selv havde prøvet det.

Lasses historie er en del af en portrætserie med personer, der har haft spritkørsel tæt inde på livet. Har du en historie, du gerne vil dele med Stop Spritkørsel, så hører vi gerne fra dig på stopspritkoersel@sikkertrafik.dk eller her på siden.

Læs vores blog

Aktuelle kampagner