Da Lise Jensen er 15 år, mister hun sin storebror i en spritulykke

Da Lise Jensen er 15 år, mister hun sin storebror i en spritulykke. : Da Lise Jensen er 15 år, mister hun sin storebror i en spritulykke

”Man tror i momentet, at man er uovervindelig, men man skal virkelig tænke på, hvad det gør ved familien. Jeg er taknemlig for, at han kun slog sig selv ihjel og ikke skadede andre.”

Hendes bror, Peter, på 18 år gør ellers det helt rigtige til at starte med, da han skal i byen med sin kæreste og et par kammerater. De beslutter, at den ene kammerat skal køre hjem og derfor ikke drikke, mens Peter, kæresten og de andre kan slå sig løs.

Desværre opstår der stridigheder mellem Peter og kæresten. Hun gør ham jaloux, og i sin rus træffer han en beslutning, der får fatale konsekvenser. Han lister bilnøglerne op af kammeratens lomme og kører væk i vrede.

Peter kører ind i en taxa, der melder ham til politiet. Han bliver jagtet af politiet gennem Odense og ender med at køre ind i en bropille, hvor han omkommer på stedet.

Lise vælger sammen med brorens kæreste at fortælle åbent om ulykken til vennerne i skolen. Hun forsøger den dag i dag at forhindre spritkørsel ved at tale åbent om ulykken og således komme tabuet til livs.

”Jeg ønsker ikke, at det skal være forkert at snakke om spritkørsel, for så bliver det bare endnu sværere gribe ind.”

Lises historie er en del af en portrætserie med personer, der har haft spritkørsel tæt inde på livet. Har du en historie, du gerne vil dele med Stop Spritkørsel, så hører vi gerne fra dig på stopspritkoersel@sikkertrafik.dk.

Læs vores blog

Aktuelle kampagner