Min datter husker stadig ulykken

Min datter husker stadig ulykken : Min datter husker stadig ulykken

Pernille brugte aldrig cykelhjelm, da hun mente, at den var knap så vigtigt for hende, som for hendes datter, Freja. Derfor var denne morgen heller ingen undtagelse, da hun sætter sig op på sadlen med Freja siddende bagpå i cykelstolen.

Denne morgen har Pernille lidt ekstra fart på, da hun har travlt. Mens hun kører langs en cykelsti, dukker der et busstoppested op, og cykelstien slår en lille bue rundt om. Pernille når ikke at registrere det, og hun forsøger at undvige ved at køre ud over kantstenen. Her står valget pludseligt mellem at fortsætte ud på kørebanen fyldt med biler eller prøve at komme op over kantstenen og ind på cykelstien igen, fortæller hun. I forsøget vælter cyklen.

Jeg slår skulder og hoved i asfalten. Da jeg kommer til mig selv igen, kører det hele rundt, og jeg må sætte mig. Jeg skynder mig dernæst at få fat i min datter. Gudskelov sidder hun stadig i stolen med hjelm på, fortæller Pernille. Hendes hjelm har ikke engang fået en ridse. Hun kigger på mig og siger: mor, du bløder.

Jeg opdager først nu, at blodet løber ned over mit ansigt. Der er heldigvis nogle forbipasserende som ser ulykken. De kommer mig og min datter til undsætning og der bliver ringet efter en ambulance, hvor vi begge bliver hentet.

Jeg forstuver mit håndled, skraber begge mine knæ, og mit hoved har også fået et ordentligt slag. Jeg var nu heldig, da det kunne være endt værre, fortæller Pernille.

Jeg har brugt cykelhjelm lige siden

Siden ulykken har jeg døjet med smerter i hovedet. Vigtigst af alt, så var det en voldsom oplevelse for min datter, for hun har ikke glemt ulykken. Hver gang vi nu skal ud og cykle, siger hun til mig, at jeg skal huske hjelmen, sådan at jeg ikke kommer til skade igen.

Jeg har brugt cykelhjelm lige siden – og vi har lige købt to hjelme som matcher.

Historier fra det virkelige liv

Nederen kampagnefilm - Filips far

Aktuelle kampagner