Undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet : Undervisningsmaterialet

Gå til materialet

6.-9. klasse | 4 lektioner

Eleverne bliver klædt på til at håndtere opgaven som skolepatrulje og til at have ansvar for de mindre elever.

Gå til materialet

Det er givende for eleverne at være skolepatrulje

Eleverne siger selv:
  • 85% Jeg har hjulpet andre, så de kan føle sig sikre i trafikken

  • 56% Jeg er blevet mere ansvarsbevidst

  • 54% Jeg er blevet bedre til at passe på mig selv i trafikken

  • 52% Jeg har forstået, hvorfor det er vigtigt at bruge refleks(vest)

  • 40% Jeg har forstået, hvorfor det er vigtigt at køre med cykelhjelm

Planlægning

Undervisningsmaterialet : Planlægning

1. Indhent forældreaccept

Forældrene har en væsentlig rolle. De skal give deres skriftlige tilladelse til elevernes deltagelse i skolepatruljen. Samtidig skal de motivere deres børn til at komme op om morgenen og ud at stå skolepatrulje i al slags vejr.

  • Brug forældrebrevet til at indhente forældreaccept og til at informere om, hvordan forældrene bakker op om deres barn.

2. Involver politiet

Du vil få en tryghed i at have en politimand med ude i trafikken, når dine elever skal bevæge sig rundt ude på kørebanen.  Og det er også primært den praktiske del af undervisningen og prøven, som politiet bør deltage i. Nogle steder vil det dog være politiet, der står for hele uddannelsesforløbet.

  • Tag kontakt til den lokale politibetjent i god tid, så I sammen kan aftale uddannelse og tilsyn.

3. Orienter dig i materialet

  • Læs guiden Trin-for-trin, som kommer rundt om alle dele i undervisningsmaterialet.
  • Brug Tjekliste til praktiske øvelser, så er du sikker på, at eleverne kommer igennem det forløb, der som minimum kræves for, at de bliver klar til at stå skolepatrulje.

Materialet består af tre forløb

Undervisningsmaterialet : Materialet består af tre forløb

Undervisningsmaterialet består af:

  1. Interaktivt teoretisk undervisningsforløb med lokal forankring
  2. Praktisk undervisningsforløb til træning i trafikken
  3. Praktisk prøve inkl. tjekliste

1. Teoriforløb i klassen

Gennem dialogisk klasseundervisning lærer eleverne om skolepatruljens udstyr, rolle og ansvar, placering og funktion, konflikthåndtering og sikkerhed.

 De syv kapitler i materialet er opbygget med:

  • En video
  • Tekstsider med billeder, illustrationer og øvelser, der uddyber videoen
  • Lokal forankring med Google Maps
  • Refleksionsspørgsmål 

2. Praktisk forløb i trafikken

Det er essentielt, at de kommende skolepatruljer får omsat teori til praksis og øver sig præcis det sted, hvor de skal stå skolepatrulje.
I det praktiske forløb øver eleverne alt fra at stå i venteposition og træde ud på vejen til kommunikation og konflikthåndtering.

3. Praktisk prøve

Forløbet afsluttes med en praktisk prøve i trafikken, og eleverne får herefter et diplom


Politiets rolle

Politiets deltagelse i skolepatruljearbejdet sender et tydeligt signal til både elever og omgivelser om vigtigheden af skolepatruljens opgave. Endvidere bidrager politiet med vigtig trafikfaglig ekspertise. Politiet figurerer i det teoretiske undervisningsmateriale. De er valgt som afsender for at kompensere for, at politiet ikke altid har mulighed for at deltage i uddannelsen af skolepatruljen.

Gennemførsel

Undervisningsmaterialet : Gennemførsel

Du står som skolepatruljeinstruktør for at uddanne eleverne, så de er klædt på til opgaven og klar til at stå skolepatrulje ude i trafikken ved jeres skole.

1. Teoriforløb i klassen

  • Gennemgå skolepatruljematerialet i plenum.
  • Varighed ca. 2 lektioner.

Skolepatruljematerialet giver mulighed for at gå mere i dybden eller vælge at fokusere på områder, som kan være særligt relevante for jeres skole.

2. Praktisk øvelse

  • Træn teorien i praksis på det sted, skolepatruljen skal stå (evt. sammen med politiet)
  • Kør de praktiske øvelser igennem indtil du er sikker på, at eleverne kan udføre deres opgave tilstrækkeligt sikkert.
  • Varighed ca. 2 lektioner.

3. Praktisk prøve

  • Gennemfør den praktiske prøve på det sted skolepatruljen skal stå (evt. sammen med politiet)
  • Varighed ca. 1 lektion

I kan evt. vælge at fokusere på områder, som er særligt relevante for jer. Fx hvis trafikmængden ved skolen er massiv.


Ekstra opgaver

Har du ekstra tid både i uddannelsesforløbet og i løbet af året, kan du med stor fordel lave nogle ekstra øvelser med skolepatruljen.

Det kan være spørgsmål eller praktiske øvelser i trafikken, hvor du tager udgangspunkt i opgavearket ”Ekstra øvelser”. Her er også listet en række punkter, eleverne skal være særligt opmærksomme på, når de står skolepatrulje.

Øvelser, der styrker sammenholdet

Du kan også lave en række øvelser, som kan hjælpe til at styrke skolepatruljens sammenhold og fællesskabsfølelse.

Det daglige arbejde med skolepatruljen

Undervisningsmaterialet : Det daglige arbejde med skolepatruljen

I den første periode efter den praktiske prøve, vil eleverne formentlig stadig være usikre Vi anbefaler, at du eller erfarne skolepatruljemedlemmer står der sammen med den nye patrulje, indtil de kan udføre deres funktion sikkert og ansvarligt.

Tilsyn med skolepatrulje

Instruktøren står for det daglige tilsyn med skolepatruljen. Det betyder, at du i dagligdagen skal holde øje med, at patruljen fungerer i praksis. På den måde har du også mulighed for at hjælpe eleverne og/eller give gode råd og vejledning, mens de har vagt. Det er en fordel, at politiet kommer ud og fører tilsyn i løbet af året.

Skolepatruljebevis

Når eleverne har afsluttet deres tid i skolepatruljen, kan du printe et bevis på deres deltagelse i skolepatruljen. Beviset kan eleverne med fordel bruge som reference, når de eksempelvis skal søge fritidsjob.

Har du spørgsmål til undervisningsmaterialet?


Skolepatrulje