Plakater - Tal om en trafikulykke (7. - 9. klasse)

Mød Mathias og Julie på plakaterne – de illustrerer, hvordan unge i alderen 13-16 år typisk kommer til skade i trafikken.

Sådan gør I

Plakater - Tal om en trafikulykke (7. - 9. klasse): Sådan gør I

Plakaterne er i to versioner - én der viser den typiske pigeulykke, og én der viser den typiske drengeulykke. Begge er baseret på tal fra politiets ulykkesrapporter og giver et virkeligt billede af, hvordan flest teenagere kommer til skade i trafikken.

Tal om, hvad statistikken på plakaterne siger og diskutér, hvorfor mon tallene er, som de er.

Forslag til spørgsmål:

  • Hvilken statistik på plakaten hæfter du dig særligt ved?
  • Hvorfor tror du, at det især er de 16-årige, der kommer til skade?
  • Hvorfor er knallerten så stor en synder i trafikken, når det gælder drenge?
  • Både Mathias og Julie kommer til skade i et kryds – hvorfor kan kryds være farlige?
  • Hvordan kunne Mathias og Julie have undgået ulykken?
  • Er der noget i de to ulykkeseksempler, du selv har oplevet? Fx overset en bil, der kom fra en sidevej?

Arbejd videre
Mathias og Julies trafikulykke er billeder på, hvordan flest ulykker med teenagere sker. Der sker desværre også nogle, der ender endnu værre.
Se dokumentarklip om Lasse, der kørte galt i 8. klasse

Undervisningsmaterialer 7. - 9. klasse

Undervisningsmaterialer til alle klassetrin