Cyklistprøven afholdes i 5. - 6. klasse. Den giver dig et billede af, hvordan din klasse klarer sig som cyklister. Forløbet består af en teoretisk og en praktisk del.
Cyklistprøven (5. - 6. klasse)
Om Cyklistprøven

Cyklistprøven er et eftersyn af klassen som cyklister. Igennem forløbet opnår eleverne en forståelse af deres egne og deres klassekammeraters evner som cyklister, både i teori og praksis.
Materialet lærer eleverne at færdes i trafikken med respekt for sig selv og andre. Materialet kan afvikles på 12 lektioner.
Cyklistprøven består af:
- Teoritest
- Teoriundervisning
- Cykeltjek
- Cykeltest
Gå til materialet
Gå til lærervejledningen
Tankerne bag Cyklistprøven
Cyklistprøven fokuserer på eleverne som kompetente cyklister, og tager udgangspunkt i de erfaringer eleverne allerede har gjort sig i trafikken.
Undervisningen er aktiv og involverende, fx skal eleverne både undervise og kontrollere hinanden.
Cyklistprøven har fokus på fællesskabet og skal løfte hele klassen som cyklister frem for at fremhæve den bedste elev eller kåre en vinder.
Hør specialkonsulent Petrea Busck fortælle om tankerne bag Cyklistprøven
Hjælp os med at evaluere Cyklistprøven

Vi vil gerne høre dine og dine elevers erfaringer med Cyklistprøven. Alle lærere der sørger for at få besvaret elev- og lærerskemaet får et gavekort på 100 kr.
Vi vil gerne høre din mening om både teori og praksis, og det er oplagt at besvare skemaet som afslutning på Cyklistprøve-forløbet. Husk at sende linket til elevskemaet til dine elever, så vi også kan høre deres perspektiv.
Gå til spørgeskema til lærere her
Send link til spørgeskema til elever - fx via AULA:
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=662WPEQPJ29J
Oversigt over materialet

Forberedelse (2 lektioner)
- Byg rute
- Find kontrollanter
- Kontakt politiet
- Informer elever og forældre
- Anskaf refleksveste
Teoriundervisning (5 lektioner)
- Se film med Tobias
- Rammesætning
- Teoritest
- Opsamling
- Teorioplæg
- Gruppearbejde
Cykeltest (5 lektioner)
- Cykeltjek
- Cykeltest runde 1 og 2
- Indtast resultater
- Opsamling
Forældrebrev før Cyklistprøven











Forældrebrev efter Cyklistprøven











Fælles Mål

Færdselslære
4.-6. klasse | Trafikal adfærd
I Trafikal adfærd arbejdes der med følgende kompetencemål i færdselslære:
Eleven kan færdes sikkert i trafikken.
Færdselsregler | Fase 1:
- Eleven kan cykle alene i trafikken ifølge færdselsreglerne.
- Eleven har viden om færdselsregler for cyklister.
Egen sikkerhed | Fase 1:
- Eleven kan færdes opmærksomt i trafikken.
- Eleven har viden om distraktorer i trafikken.
Samspil i trafikken | Fase 1:
- Eleven kan forudse situationer i trafikken og tilpasse deres færden dertil.
- Eleven har viden om risici forbundet med andre trafikanttyper.
Sikker rute | Fase 1:
- Eleven kan vælge en sikker rute for cyklister.
- Eleven har viden om kendetegn for sikre ruter for cyklister.
Bestil godkendelsesklistermærker til cykeltjek

Når elevernes cykler skal tjekkes i forbindelse med Cykeltesten kan du markere lovlige cykler med et godkendelsesklistermærke.
De er gratis, dog skal der betales for portoen.