Stoledans (0. - 3. klasse)

Stoleleg er en god måde at lege nogle enkle budskaber om god trafikopførsel ind hos eleverne i indskolingen.

Sådan gør I

Stoledans (0. - 3. klasse): Sådan gør I

Læreren er Quizmaster og én elev styrer musikken. Stil stolene op midt på gulvet. For hver runde skal der være to stole mindre end antal deltagere.

Start musikken, og lad legen begynde. Når musikken stoppes, er der to børn, der ikke kommer til at sidde ned. Quizmasteren stiller nu et spørgsmål fra materialearket, som kan downloades her. Hvert spørgsmål har 3 svarmuligheder.

Dén af de to deltagere, der hurtigst markerer og giver det rigtige svar, får lov at fortsætte sammen med de andre. Endnu en stol fjernes og musikken startes igen. Alle spørgsmål er alderssvarende og har nogle komiske svarmuligheder, så børnene får sig et billigt grin undervejs.

Legen slutter, når det sidste spørgsmål er besvaret rigtigt, og der ikke er flere stole tilbage.

Tidsforbrug: 10-15 min.


Undervisningsmaterialer 0. - 3. klasse

Undervisningsmaterialer til alle klassetrin