Fakta om cykelhjelm

Cykelhjelm reducerer risikoen for alvorlige hovedskader.

Mor og barn cykler med cykelhjelm

En cykelhjelm mindsker risikoen for alvorlige hovedskader, hvis du er uheldig og styrter på cyklen. Derfor anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at du kører med cykelhjelm.

Fakta om cykelhjelm

  • Brug af cykelhjelm reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med ca. 60 %. Det viser et stort metastudie med over 50 studier. Kilde: Høye, 2018.
  • Fra 2017-2021 rapporterede politiet 585 cyklister med alvorlige hovedskader. Da mange trafikulykker med cyklister ikke anmeldes til politiet, er der dog et stort mørketal. Kilde: Vejdirektoratet.
  • 58 cyklister døde som følge af deres af hovedskader i perioden 2017-2021. Kilde: Vejdirektoratet.
  • Hvert år er der over 2.600 cyklister, som er i kontakt med skadestuen med hoved- og halslæsioner Skadernes alvorlighedsgrad varierer dog meget. Kilde: Danmarks Statistik, 2014-2018.

Med cykelhjelm får færre alvorlige hovedskader

Der er ca. halvt så mange hovedskader blandt alvorligt tilskadekomne cyklister, der bruger hjelm, end blandt dem, der ikke bruger hjelm.

Blandt de alvorligt tilskadekomne cyklister, der havde en hjelm på da trafikulykken skete, fik 16 % en hovedskade.

Til sammenligning fik 33 % af de alvorligt tilskadekomne cyklister, der ikke kørte med hjelm, en hovedskade. Kilde: Vejdirektoratet


Rådet for Sikker Trafiks nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret om nye regler i trafikken, få gode råd til at færdes sikkert og quiz dig klogere om trafik.

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om måneden.

Se også: