Dit kørekort – dit ansvar

Det er stort ansvar at sætte sig bag rattet i en bil. Og det kræver mange års erfaring og rutine at blive en god billist. Derfor er det ikke kun nok at kunne færdselsreglerne, selvom det nødvendigt for at kunne tage kørekortet.

Nye billister har en højere úheldsrisiko end erfarne bilister. Er du ny billist, er det derfor særligt vigtigt, at du er forsigtig i trafikken og sørger for at få rutine bag rattet.

De hårde facts: Unge i bil

  • 18 til 19-årige bilister har syv gange større risiko for at blive indblandet i en ulykke end deres forældre.

  • 20 til 24-årige har tre gange større risiko.

  • Som passager er risikoen fem gange større for de 18 til 19-årige.

  • De 20 til 24-årige har tre gange større risiko end deres forældre.

De første 3 år er dit kørekort ”på prøve”, og der skal ikke så meget til, for at du mister det.

6 gode råd til dig, der lige har fået kørekort

Dit kørekort – dit ansvar: 6 gode råd til dig, der lige har fået kørekort
  1. Sørg for at få rutine bag rattet. Kør så ofte, du kan komme til det.
  2. Kør forsigtigt. Sæt farten ned. Og lad være med at tage chancer.
  3. Læg mobilen langt væk. Kør bil, når du kører bil.
  4. Lad dig ikke presse af andre til fx at køre for stærkt..
  5. Husk, at alle i bilen skal have sele på. Også på bagsædet.
  6. Drop alkoholen hvis du skal køre bil.

Regler for nye bilister

Dit kørekort – dit ansvar: Regler for nye bilister

Reglerne for dig som er ny bilist, er lidt strengere, hvis du overtræder færdselsloven groft.

De første 3 år med nyt kørekort skal der kun 2 klip i kørekortet til, før du får kørselsforbud. Du kan også få kørselsforbud, hvis du kører spritkørsel, kører for stærkt eller hasarderet.

For at få kørekortet tilbage efter et kørselsforbud skal du:

  • Tage mindst 8 teoritimer og 8 køretimer hos en kørelærer. 
  • Bestå en ny teori- og køreprøve. 
  • Betale en bøde.

Hvis du har kørt spritkørsel, skal du:

  • Gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. 
  • Bestå en ny teori- og køreprøve. 
  • Betale en bøde.

Hvis du kører bil, selv om du har kørselsforbud, får du en bøde på 7.000 kr. for at køre uden kørekort.

 

i Bil: Artikler, råd og viden

Bliv sikker i trafikken