Historien om Rådet For Sikker Trafik

Rådet for Sikker Trafik har en lang og stolt historie. Kampagner, undervisning og kommunikation om trafiksikkerhed sat tydelige spor på de danske veje. Her er en gennemgang af nogle af de vigtigste milepæle.

Den spæde start: 1930’erne

Historien om Rådet For Sikker Trafik: Den spæde start: 1930’erne

I 1930 var der 100.000 biler registreret i Danmark. Det bragte mange uforudsete problemer med sig, og trafikulykker blev dagligdag.

I 1934 begyndte en lille vennekreds at diskutere, hvem der skulle tage affære for at stoppe de mange ulykker. Nogen måtte gøre noget. Industrimanden Svend Bergsøe var drivkraften bag diskussionerne. Og da en ven til Bergsøe blev dræbt i bil mod et vejtræ, tog vennerne affære, og malede i protest hvide ringe rundt om de farlige vejtræer.

Aktion ”Hvid Bagskærm” (1934)

Bergsøe og kompagnis næste aktion var at tage rundt i de københavnske nattetimer og male cyklernes bagskærme hvide, for at gøre dem synlige i mørke. Denne aktion blev den første offentlige af sin art, og dens succes førte til stiftelsen af Større Færdselssikkerhed i 1939.

Fra propaganda til skolepatruljer: 1940’erne

Historien om Rådet For Sikker Trafik: Fra propaganda til skolepatruljer: 1940’erne

Biltrafikken var begrænset under krigen. Her bestod Rådets arbejde primært i opfordre til at overholde mørklægningen, og var ellers rettet mod det stigende antal fodgængere og cyklister.

Efter besættelsen kom der gang i trafikken igen. Og de mange utrænede billister medførte flere ulykker. Rådets kampagner i denne tid blev udøvet under navnet Justitsministeriets Propagandaudvalg.

I 1940’erne så et helt nyt initiativ desuden dagens lys. Med inspiration fra USA blev de første skolepatruljer oprettet.

Fumlegænger-kampagnen (1941)

Der var flere vellykkede kampagner sidst i 30erne og først i 40erne. En af de mest kendte var ’Fumlegænger-kampagnen’. Ordet skabte røre og massiv mediedækning. Og skaffede sågar Større Færdselssikkerhed et par sager på halsen for injurier, fordi enkelte ikke ville finde sig i at blive kaldt ”fumlegænger”.

Fartgrænserne ophæves: 1950’erne

Historien om Rådet For Sikker Trafik: Fartgrænserne ophæves: 1950’erne

Færdselssikkerhed var blevet et almindeligt samtaleemne i 1950erne. I 1953 skiftede man navn til Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Med åbningen af den første danske motorvej samme år blev farten sat op på vejene.

Danmark støttede bilisterne, og fartgrænserne blev ophævet. Og som konsekvens steg antallet af ulykker kraftigt.

Pas på mig (1957)

Rådet for Større Færdselssikkerhed stod foran en kæmpe udfordring i oplysningsarbejdet. Man iværksatte bl.a. den første kampagne for sikkerhedssele på forsædet og den landskendte ’Pas på mig’-kampagne.

Plakaten, der er tegnet af svenske Per Åhlin bliver stadig brugt som skilt på vejene rundt om i landet.

Gode og dårlige rekorder: 1960 til 1980

Historien om Rådet For Sikker Trafik: Gode og dårlige rekorder: 1960 til 1980

I 1970erne måtte de svage fodgængere og cyklister vige for de stærke bilister. Mange steder blev cykelstier nedlagt. Blandt andre ting medvirkede det til, at ulykkerne steg til rekordhøjde og kulminerede i 1971 med 1.213 dræbte og 27.587 kvæstede. Heriblandt mange børn. 

Børnenes Trafikklub

For at lære forældre og børn at færdes sikkert i trafikken, blev Børnenes Trafikklub oprettet i 1971. Der blev sendt invitationer ud til alle 3- årige børn med posten. Medlemmerne fik tilsendt lærerige øvelser, sjove spil og musik. Mange husker sikkert den berømte ske, der fulgte med i en af pakkerne.

Brug selen – det siger loven (1975)

Genindførelse af hastighedsbegrænsningerne pga. oliekrisen, nye love for spirituskørsel og sikkerhedssele og styrthjelme hjalp på de skræmmende ulykkestal.

I 1975 udsendte Rådet pjecen ”11 svar på de bedste undskyldninger for ikke at bruge sikkerhedsseler".

De mange indsatser bar frugt. Ulykkestallene faldt som følge af lovgivning og oplysning.

 

Humor og ironi: 1980 til 2000

I 1988 blev den første nationale plan for trafiksikkerhed vedtaget. Siden da har Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplaner udgjort rygraden for det målrettede samarbejde for trafiksikkerhed i Danmark.

Rådet fortsatte sine kampagneaktiviter og tog nye virkemidler i brug.

I OBS-udsendelserne i TV kunne man i 80’erne en ironisk og humoristisk fartkampagne målrettet de unge. Kampagnen handlede om Kurt, der godt kunne lide kubik. Målet var at ramme de unge, der syntes, at de traditionelle kampagner var alt for moraliserende og belærende. Det var noget helt nyt og blev en kæmpe succes.

SPLAT - det er klamt at blive ramt (1992)

I Rådets SPLAT-kampagne var budskabet til cyklisterne også klart. Kør forsigtigt, når du kommer til et kryds. Med provokation og virkemidler fra både gyserfilmen og tegneserien kunne man med humor tale om død og ulykke til de unge.

Kampagnen fik massiv mediedækning ved lanceringen, og evalueringen viste, at kampagnen havde gjort indtryk. Et halvt år efter huskede målgruppen fortsat kampagnen og indholdet.

Hver ulykke er én for meget: 00’erne

Færdselssikkerhedskommission udkom i 2001 med den reviderede handlingsplanen for trafiksikkerhed ”Hver ulykke er én for meget”.

Målet var, at der i 2012 højst måtte dø 200 mennesker i trafikken. Målet blev nået, for i 2012 blev der dræbt 167, og det var ny rekord – det laveste siden 1930, hvor man begyndte at registrere ulykker.

Men der var stadig 3 der blev dræbt i trafikken - hver uge.

Dead man walking (2003)

00’erne blev et begivenhedsrigt årti på kampagnefronten, og filmmediet blev igen brugt til at skabe opmærksomhed. Et eksempel er kampagnen ’Dead man walking’, der viser den alvorlige tone i Rådets arbejde.

Arbejdet fortsætter: 10’erne

Rådet for Sikker Trafiks arbejde for trafik uden dræbte fortsætter – i tæt samarbejde med politi, kommuner, skoler, myndigheder og virksomheder.

Målet er, at der i 2020 højst må blive dræbt 120 mennesker i trafikken. Med fortsat samarbejde om sikker trafik, er det et mål, der kan nås.

Fokus på uopmærksomhed

Nye rapporter har vist, at i hver tredje ulykke er uopmærksomhed en afgørende faktor. Det er emnet for én af Rådets seneste kampagner.

Læs om Rådet For sikker Trafik