Om Gåprøven

Gåprøven er på mange skoler en fast del af færdselsundervisningen i indskolingen og er ofte en begivenhed, de store elever kan huske, når de tænker tilbage på deres første skoleår.

Om gåprøven

Gåprøven er et gratis tilbud på nettet målrettet elever i 0.-1.klasse. Materialet består af en interaktiv teoridel og en praktisk prøve, hvor eleverne skal ud og gå i trafikken. Derudover indeholder materialet et særskilt forældremodul, som skal sikre, at også forældrene bliver aktiveret til at trafiktræne sammen med deres børn.

På gåtur med Albert og Rose

Gåprøven "På gåtur med Albert og Rose" er en interaktiv teorifortælling, hvor I følger Albert og Rose, der skal ud og gå en tur igennem byen. Undervejs møder de forskellige udfordringer, som danner afsæt for en dialog i klassen. 

Hvis I ønsker at gå mere i dybden, kan I også møde Albert og Rose i ekstramaterialet "Den Store By", der består af et stort trafikbillede samt konkrete opgaver til eleverne – alt lige til at printe ud. 

▶ Se selve undervisningsmaterialet "På gåtur med Albert og Rose

Politiets deltagelse

Nogle steder har politiet mulighed for at deltage i Gåprøven, eksempelvis ved at være med til selve Gåprøven og gå ruten sammen med børnene. Kontakt din lokale politimand og aftal nærmere med ham/hende.   

Ét samlet forløb fra 2013

"På gåtur med Albert og Rose" er et nyt, gratis og gennemgående materiale til eleverne i 0.-1.klasse, som erstatter de tidligere materialer som fx den tidligere Gåprøve, fortællekalender, Min Trafikbog og Vaks på vejen. Disse materialer udgår og kan ikke længere bestilles. 

Kom godt i gang med undervisningen

▶Find guide til undervisningen og mere info om Gåprøven

Læs mere

▶Læringsmål

▶Pædagogikken bag

▶Fakta om børn i trafikken

Gåprøven er udviklet i samarbejde med Workz, Dis-Play og tegneren Jakob Wedendahl.

Kontakt

Dorte BorgDorte Borg
Konsulent
T: 3916 3928
M: dob@sikkertrafik.dk

Rosa NissenRosa Nissen
Projektleder 
T: 6165 0443 
M: rn@sikkertrafik.dk

Trin for Trin

Trin for Trin

Din guide til undervisningen.

Download "Trin for Trin" (PDF - 2,5 MB)