Sådan gør I
I det øjeblik, I har besluttet jer for at have en holdning til virksomhedens kørsel, er I allerede godt i gang.
Virksomheders motivation og måder at arbejde med trafiksikkerhed på er forskellige. Det vigtigste er at gøre det så enkelt som muligt og på en måde, så det præcis passer til jeres virksomhed.
Se på det, I allerede gør
Jeres virksomhed har sandsynligvis allerede en platform, som holdningen til kørsel kan udspringe fra.
Holdningerne til virksomhedens kørsel kan ofte passe ind i jeres personalepolitik, sundhedsordning, værdisæt eller firmabilpolitik. De fleste firmabilpolitikker indeholder retningslinier for, hvordan bilens kal vedlihgeholdes, men sjældent holdninger til førerens indstilling og adfærd.
Hvis I har kriseberedskabsplaner i forbindelse med kritiske sygdomme, stress m.m., så kan håndtering af trafikuheld indarbejdes. Så er I også gearede til at håndtere eventuelle trafikuheld.
Hvem berører det?
Der kan være fordele ved at starte med en mindre medarbejdergruppe i arbejdet med trafiksikkerhed. Find ud af om holdningerne til trafiksikkerhed skal gælde alle medarbejdere eller kun udvalgte grupper som f.eks. sælgere, montører og chauffører.
Det kan også være, at det i første omgang kun skal gælde firmabiler eller virksomhedens bilpark.
Indledende analyse af potentiale
En analyse af virksomhedens potentiale er et godt redskab, når I vil sætte fokus på medarbejdernes adfærd i trafikken
I arbejdet med trafiksikkerhed kan det være en hjælp at starte med at svare på en række afklarende spørgsmål
Senest opdateret:
27.09.2011