Virksomheder kan samarbejde med Rådet
I Rådet for Sikker Trafik arbejder vi for øget trafiksikkerhed i Danmark. Det gør vi primært gennem undervisning, foredrag og landsdækkende kampagner. Din virksomhed kan hjælpe med at løse denne vigtige opgave ved at samarbejde med os, og dermed være med til at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken.
Hvorfor samarbejde med Rådet?
Ved at støtte Rådet viser I en ansvarlig holdning til trafiksikkerhed. Virksomheden viser samfundsmæssigt engagement og signalerer social ansvarlighed både over for medarbejderne, samarbejdspartnere og omverdenen.
Synliggør jeres sociale engagement
Forbrugerne ønsker i stigende grad at virksomheder tager et medansvar for vigtige samfundsanliggender. Trafiksikkerhed er et relevant aktivitetsområde, hvorigennem i kan styrke jeres image som en ansvarsbevidst virksomhed. Ved at støtte Rådets arbejde viser din virksomhed helt konkret, at I tager medansvar for at danskernes daglige sikkerhed i trafikken.