Fakta om cykelulykker
- Antallet af dræbte cyklister har holdt sig på et stabilt lavt niveau siden 1998.
- Ældre cyklister over 65 år tegner sig for mange af de dræbte og alvorligt tilskadekomne.
- Omkring 1/4 af uheldene sker i mørke eller tusmørke.
- Mange cyklister er involveret i trafikulykker, uden at det kan ses i de offentlige statistikker, da politiet ikke altid får kendskab til alle ulykker.
- Skadestuerne behandler årligt omkring 17.500 cyklister for større eller mindre skader.
Typiske cykelulykker på lige strækninger
- Cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.
- Cyklisten bliver påkørt af en modkørende bil, der er ved at overhale.
- Cyklisten kører ind i en åben bildør.
Eneulykker
Eneulykker, hvor cyklisten f.eks. vælter uden at der er andre trafikanter involveret, udgør 70 % af alle cyklistulykker. Ofte er der kun tale om mindre skader, men der er også cyklister der kommer alvorligt til skade eller omkommer ved eneuheld.
Årsager til eneulykker
- Ved 1/4 af ulykkerne er cyklisten påvirket af alkohol.
- Ved 1/5 af ulykkerne er huller i vejen, vejarbejde, og ting der ligger på vejen årsagen til styrt.
- Andre årsager kan være fejl ved cyklen, bagage der ikke er placeret ordentligt eller glat føre.
Fordeling af cykelulykker
- Omkring 1/3 af uheldene sker, når cyklisten kører ligeud og støder sammen med en bil der kommer fra en krydsende vej.
- 1/2 af uheldene sker, når cyklister kører over for rødt lys eller ikke overholder vigepligten.
- 1/2 af uheldene sker, når bilisten ikke overholder sin vigepligt.
- Omkring 1/5 af ulykkerne sker, når cyklisten kører ligeud, og en bil svinger til højre ind foran cyklisten.
- Omkring 1/5 af ulykkerne sker, når cyklisten svinger til venstre ind foran en bil der kører ligeud.
- Knap 1/10 af uheldene sker, når cyklisten kører ligeud og en modkørende bil svinger til venstre.
- Knap 1/10 af uheldene sker, når cyklisten kører ligeud og en bil svinger til højre ud foran cyklisten.