Rådets historie

Vores historie går helt tilbage til 1934. Frem til i dag er der sket en stor udvikling inden for trafiksikkerhed. Fra at være et ubetydeligt emne i 30erne er trafiksikkerhed i dag blevet et vigtigt mål i det danske samfund.

30erne: Startskud og stadfæstelse af Rådet

Danmark i attenhundredetallet. Hestehovene klaprede på vejene og de gående trissede stille af sted. Der var kun ganske få biler i gadebilledet.

Bilernes fremmarch
I det nye århundrede startede biltrafikkens fremmarch. I 1903 var der omkring 100 biler registrerede i Danmark. I 1930 var der 100.000. Det bragte mange uforudsete problemer med sig, idet trafikulykker med mere eller mindre alvorlig udgang blev dagligdag.

I 1934 var der 14.000 uheld med 251 dræbte, 3.887 alvorligt tilskadekomne og 3.573 lettere kvæstede.
En gruppe venner tager affære mod trafikdøden

I 1934 begyndte man i en lille vennekreds at diskutere, hvem der skulle tage affære. Nogen måtte gøre noget. Industrimanden Svend Bergsøe var drivkraften bag diskussionerne. Og da det ulykkelige skete, at en ven til Bergsøe blev dræbt i bil mod et vejtræ, tog vennerne affære.

De malede en hvid ring om det træ, der havde kostet kammeraten livet. Gruppen mente, at træerne stod for tæt på kørebanen, og det ville de vise med den symbolske hvide ring.

Aktion ”hvid-ring-om-ulykkestræer” fortsatte i de københavnske nattetimer det efterfølgende år. Senere begyndte gruppen også at bruge nattens mørke til at male cyklernes bagskærme hvide. Så kunne de bedre ses i mørke, og på den måde undgik man adskillige påkørsler.

Større Færdselssikkerhed bliver en officiel forening i 1935
Ingen vidste hvem, der sneg sig rundt om natten i København. Men reaktionerne var positive. Derfor tog man i gruppen mod til sig og den 8. september 1935 meddelte man, at Større Færdselssikkerhed var stiftet.
Bergsøe og resten af gruppen valgte at være anonyme, så færdselsarbejdet stod i fokus.

Den dag Større Færdselssikkerhed stod frem, opfordrede de alle Københavns borgere til at møde op på udpegede samlingssteder og gratis få deres bagskærmene på deres cykler malet hvide. Det valgte 4.000 københavnere at gøre.

Mange frivillige malere meldte sig landet over og kun ganske få dage senere var omkring 150.000 cyklers bagskærme hvide. Den dag i dag kan man stadig se de hvide bagskærme på mange cykler.

Arbejdet for færdselssikkerheden intensiveres for Bergsøes penge
Større Færdselssikkerhed tog allerede det næste initiativ den 15. september 1935. Der hvor cykelstierne holdte op, og tvang cyklisterne på kørebanen, satte foreningen skilte op til bilisterne ”Giv agt! Cyklist svinger ud.” Samtidig hængte man ødelagte cykler op i galger med teksten: ”Han viste ikke af i tide”. Bergsøe-gruppen delte også løbesedler ud med cyklistregler.

Det var primært Bergsøe selv, der af egen lomme betalte for de mange tiltag. Han var blevet en stor industrimand, men de mange aktiviteter krævede også en solid indtægt. Efterhånden talte de såvel annoncer i aviserne, løbesedler med færdselsråd til skoleelever, skilte, opslag og plakater til institutioner og virksomheder. Der blev hængt tryksager op i forsamlingshuse og ventesale, på benzinstandere, osv.

Opbakning til færdselsarbejdet, men ikke uden kritik
Der var stor opbakning bag Større Færdselssikkerheds initiativer, men der var også kritik. Kritikken tog Bergsøe og kompagni gerne imod. Den gjorde nemlig at Større Færdselssikkerhed fik rusket op i folk og understreget, hvor vigtigt det var at finde en løsning på problemerne i trafikken.

I 1937 var det lykkedes at få antallet af færdselsulykker ned. Og Justitsministeriets Udvalg for Færdselspropaganda blev oprettet som foreningens rådgiver. Dermed var Større Færdselssikkerheds arbejde officielt anerkendt. Nu lod stifteren Bergsøe anonymiteten falde.

Pengekrise udløser offentligt tilskud i 1939
I takt med Større Færdselssikkerheds succes kom der hundredvis af bidrag fra private firmaer. Det betød, at foreningen kunne alliere sig med kendte tegnere som Storm P., Aage Sikker Hansen og Arne Ungermann.
Men pengene slap op i 1938. Større Færdselssikkerhed appellerede derfor til staten om at være sit ansvar bevidst og støtte arbejdet økonomisk. Fra efteråret 1939 bevilgede staten et tilskud til færdselsarbejdet.
Rådet havde bidt sig fast.

40erne: Udfordringer til Rådet efter besættelsen

Efter pengekrisen i 1938 og 1939 gik det fremad. Økonomien var i orden, og der var masser af ideer til oplysning om færdsel.

Men den 9. april 1940 skiftede Større Færdselssikkerhed virke. Biltrafikken var begrænset under krigen. Myndighederne fik udvidet Rådets arbejde til også at være generel samfundsoplysning. F.eks. blev der opfordret til at overholde mørklægningen og at spare på varme og lys. Disse samfundskampagner blev udøvet under navnet Justitsministeriets Propagandaudvalg.

Få bilister og mange cyklister og gående skaber nye trafikvaner
Besættelsen betød dog ikke, at færdselsoplysningen stoppede. Den blev i højere grad rettet mod cyklister, gående og ikke mindst børn i trafikken. Færdselsundervisningen blev indført.

Ordet fumlegænger blev indføjet i det danske sprog i 1941, som en betegnelse for uagtsomme fodgængere. Ordet skabte røre og skaffede sågar Større Færdselssikkerhed sager på halsen. Flere fodgængere gik i retten med injurieanklager, og fik medhold. Men fumlegængeren har ikke desto mindre overlevet i det danske sprog.

Børn skal lære om færdsel
I 1942 udgav Større Færdselssikkerhed for første gang undervisningsmateriale i form af bogen ”Vis hensyn, lille kammerat” som skolerne brugte til at undervise i færdselslære. Desuden blev pjecen ”Deres barns første skridt” udleveret sammen med rationeringskortene til alle familier med børn under seks år. I pjecen kunne forældrene læse om, hvad små børn kan lære i trafikken. 

Uøvede trafikanter skabte flere ulykker
Der var meget få færdselsulykker i besættelsesårene. Men efter besættelsens ophør i 1945 kom trafikken i gang igen. Bilisterne var uden rutine. Bilerne var i dårlig stand. Og ingen var vant til den øgede trafikmængde. Som resultat af det steg antallet af ulykker.

50erne: Afskaffelse af fartgrænser øger antallet af ulykker

Større Færdselssikkerhed havde desværre kun få midler til oplysningsarbejdet efter krigen. Indtil Ulrik Duurloo tiltrådte som propagandachef i 1947. Han var god til at få økonomisk støtte fra private firmaer.

Oplysningsarbejdet ændres
Duurloo ændrede oplysningsarbejdets karakter. Færdselspropagandaen levede i mange år højt på at fabrikere fængende slogans, men gav ingen handlingsanvisninger. Duurloo satte fokus på, hvordan trafikanterne passer på i trafikken, frem for hvad de skal passe på. Duurloo blev hurtigt et ikon for Større Færdselssikkerhed.

Færdselssikkerhed kommer på danskernes dagsorden
Færdselssikkerhed blev et almindeligt samtaleemne i 50erne. I 1953 skiftede man navn til Rådet for Større Færdselssikkerhed. Der kom flere og flere og større og større bidrag fra private firmaer. Dermed kunne færdselsarbejdet intensiveres i takt med, at der kom flere biler på vejene.

Aviserne bragte flere artikler om trafik. De fik endda særlige motorsider. Radioerne sendte flere udsendelser om færdsel. Det var ikke længere nødvendigt at ruske op i folk. Og færdselsarbejdet kunne koncentreres om at lære danskerne at færdes sikkert i trafikken.

Fartgrænser ophæves i 1953, og ulykkestallene stiger kraftigt
I 1953 kom den første motorvej i Danmark. De frie hastighedsgrænser og satsningen på motorveje var tegn på, at Danmark støttede bilismens udvikling og varetog bilisternes interesser.

Det betød høje ulykkestal. Rådet for Større Færdselssikkerhed fik en kæmpe udfordring i oplysningsarbejdet. Man iværksatte bl.a. den første kampagne for sikkerhedsseler: Kampagnen bestod af plakater og brochurer, og en event hvor den franske stuntman Gilles de la Marc kørte ind i en anden bil for fuldt drøn, for at vise at han slap uskadt med sikkerhedsselen.

70erne: Færdselskrisen kulminerer, men vender

I 70erne måtte de svage fodgængere og cyklister vige for de stærke bilister. Mange steder blev cykelstier nedlagt. Ulykkerne steg til rekordhøjde. For Rådet for Større Færdselssikkerhed var det op ad bakke med færdselsarbejdet.

I 1971 var der 1.213 dræbte og 27.587 kvæstede i trafikken. Det svarer til 1.066 skoleklasser. Til sammenligning døde 431 mennesker i trafikken i 2001 og 8.465 blev kvæstet til trods for en væsentlig større trafikmængde. 

Færre ulykker efter 1971
Antallet af ulykker blev heldigvis mindre efter kulminationen i 1971 med 1.213 dræbte. Årsagerne var mange: 

  • Fartgrænserne blev indført i 1974 på grund af oliekrisen.
  • Der kom tvungen brug af sikkerhedssele i 1976.
  • Styrthjelmen blev obligatorisk i 1977.

Rådet tilskrives også en stor del af æren for en forbedret trafikkultur blandt danskerne. Tilbage i 30erne brugte man skræmmekampagner for at få opmærksomhed. Nu var de strategiske overvejelser langsigtede og sammenhængende. Udenlandske erfaringer blev inddraget. Man inddrog uheldsanalyser og forskning omkring menneskelige årsager til ulykkerne. Og på grund af de systematiske undersøgelser, var indsatserne langt mere målrettede.

Børnenes Trafikklub oprettes i 1970
Rådet for Større Færdselssikkerhed oprettet Børnenes Trafikklub i 1970. Med pædagogiske materialer til færdselsundervisning kunne forældrene nu trafiktræne deres børn mellem tre og seks ½ år.

80erne og 90erne: National handlingsplan sætter mål for Rådet

I starten af 80erne faldt antallet af ulykker. Men derefter steg trafikmængden så meget, at antallet af ulykker stagnerede. Det gav endnu en stor udfordring. 

Humor i kampagner
I OBS-udsendelserne i TV kunne man i 1985 se en ironisk og humoristisk fartkampagne målrettet de unge. Kampagnens omdrejningspunkt var den smarte Kurt der godt kunne lide kubik. Mottoet var ”Kør stærkt – det er dødsmart.” Målet var at ramme de unge, der synes, at de traditionelle kampagner var alt for moraliserende og belærende.

”Den grønne handlingsplan”
Færdselssikkerhedskommissionens opgave er at komme med forslag til initiativer, der fremmer sikkerheden i trafikken. Kommissionen lavede den første langsigtede handlingsplan i 1988 kaldet ”Den grønne handlingsplan.” Målsætningen var at:

Antallet af dræbte og tilskadekomne i Danmark skulle nedbringes med 40 % på 12 år. Heraf skulle de 30 % nås ved udgangen af 1994.

Handlingsplanen bliver revideret
I 1994 var antallet af ulykker kun nedbragt med 23 %. Handlingsplanen blev revideret i 1995. Men heller ikke med de nye anvisninger blev målet om 40 % reduktion opfyldt. Dog blev antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken bragt ned med omkring 30 %.

00’erne: Fremtidens mål er også sat

Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan ”Hver ulykke er én for meget” har en strategi, der løber fra 2001 til 2012.

Målet er at antallet af dræbte og kvæstede mindskes med 40 % fra 1998 til 2012. Det betyder, at der i 2012 højst må dø 200 mennesker i trafikken. Og højst 2.443 må komme svært til skade.  

Det stiller store krav til arbejdet for færdselssikkerheden. Den dag i dag foregår dette arbejde på mange niveauer - såvel centralt som lokalt. Rådets samarbejde med andre initiativtagere er vokset gennem årene.

Fremtiden byder på store udfordringer for såvel Rådet som for de mange andre aktører.

Senest opdateret: 04.10.2011