Unge trafikanters adfærd

For nogle af de unge er trafikken et frirum, hvor jagten på anerkendelse blandt kammerater ofte er afgørende. Nogle føler sig presset til en adfærd, som de ikke kan stå inde for. Langt de fleste unge har været i en situation, hvor de var bange eller utrygge, men ikke havde lyst til at sige fra.

Overvurderer risikovillighed

Unge har en tendens til at overvurdere, hvor risikovillige deres kammerater er. Mange tror, at kammeraterne synes det er sejt at køre stærkt, køre spritkørsel eller lignende, selvom det ikke er tilfældet. Hvis man tror, at kammeraterne kan lide at køre uforsvarligt, så kører man også selv mere uforsvarligt, end man egentlig har lyst til. På den måde bliver nogle unge presset til en adfærd, som de egentlig ikke kan stå inde for.

Senest opdateret: 01.03.2012