Forebyggelse af træthedsulykker

Det mest effektive er, at du planlægger din kørsel, så du undgår at køre, når du er for træt. Men der findes også en række vejtekniske og teknologiske løsninger der kan være med til at forbygge træthedsrelaterede ulykker. 

  • Rumleriller i vejkanten og mellem vejbaner, som er en både billig og effektiv måde til at undgå træthedsrelaterede ulykker.   
  • Advarselssystemer i bilerne, som kan signalere til føreren, hvis han bliver træt under kørsel. Det kan f.eks. være detektorer der registrerer forandringer i blinkefrekvensen hos føreren, eller som måler forandringer i afstanden til vejkanten.
  • Midterautoværn også på landeveje, som er med til at forhindre, at træthedsrelaterede ulykker udvikler sig alvorligt. Autoværn forhindrer bilisterne i at krydse ind på den modsatte vejbane og kollidere med modkørende biler.

Senest opdateret: 01.08.2011