Træthed under kørslen
Der er en høj risiko ved at køre, hvis man er træt. Træthed er skyld i mange trafikulykker hvert år, men det er svært at sige præcis hvor mange. Undersøgelser fra Sverige peger på, at træthed er en faktor i mindst hver 4. dødsulykke.
Hvad siger loven?
Det er forbudt at køre bil, hvis man er så træt, at man ikke kan køre forsvarligt. Det gælder også hvis man f.eks. er syg, overanstrengt eller påvirket af medicin. Overtrædelser straffes på linje med spritkørsel.
Alvorlige ulykker
Træthedsulykker er ofte meget alvorlige, da bilen fortsætter med ukontrollabel fart, efter at føreren har lukket øjnene og er faldet i søvn.
Tag en kort lur
Trætheden kommer snigende og kan pludselig overmande én, mens man kører. Derfor er det meget vigtigt at tage træthedssignaler alvorligt. Stop bilen og tag en kort lur på 15-30 minutter, inden du kører videre. Det er det eneste, der hjælper.
Senest opdateret:
01.03.2012