Sådan påvirker narkotika trafiksikkerheden
Risikoen for at blive involveret i en trafikulykke øges markant, hvis man kører i påvirket tilstand.
Forskellige narkotika (bevidsthedspåvirkende stoffer) virker på forskellige måder. Nogle narkotika virker sløvende, mens andre får én til at tage chancer.
Bevidsthedspåvirkende stoffer kan inddeles i:
- Stimulerende stoffer
- Sløvende stoffer
- Stoffer, der giver en forvrænget virkelighedsopfattelse (hallucinationer).
Stimulerende stoffer
Stimulerende stoffer øger aktivitetsniveauet, man mærker ikke træthed og har en øget risikoadfærd, så man tager chancer og laver fejlvurderinger med en øget risiko for trafikuheld. De hyppigst forekommende stimulerende stoffer er:
- Amfetamin (speed)
- Kokain
- Ecstasy og en række syntetisk fremstillede rusmidler, såkaldte designerdrugs. Nogle af disse kan også medføre hallucinationer.
Sløvende stoffer
Sløvende stoffer medfører nedsat opmærksomhed og nedsat koordinationsevne og reaktionshastighed, hvilket medfører øget risiko for trafikuheld.
De hyppigst forekommende sløvende stoffer er:
- Cannabis (hash, marihuana, pot).
- Heroin, morfin, metadon (opioider).
- Anden stærk smertestillende medicin.
- Sove- og nervemdicin (benzodiazepiner som f.eks. stesolid).
- GHB (fantasy)
Stoffer, der giver hallucinationer
Stoffer, der giver hallucinationer, d.v.s. en forvrænget virkelighedsopfattelse, øger risikoen for trafikuheld.
Eksempler på stoffer, der giver hallucinationer:
- LSD
- Visse designerdrugs.
- Visse svampe og kaktus.
Senest opdateret:
14.02.2012