Regler for narkotika i trafikken
Det er forbudt at være påvirket af narkotika, når man kører bil. Herhjemme har vi en nulgrænse for kørsel med euforiserende stoffer i blodet. Det betyder, at det er ulovligt at køre bil, hvis ens blod indeholder narkotika, der er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden.
Bagatelgrænse
I praksis bliver der fastsat en bagatelgrænse for hvert enkelt stof. Bagatelgrænsen bliver brugt af kemikerne, når de analyserer blodprøver i forbindelse med retssager. Hvis indholdet af aktivt stof i blodet er under bagatelgrænsen, er prøven negativ. Overstiger indholdet den fastsatte grænse, er prøven positiv, og man bliver sigtet for at have overtrådt nulgrænsen.
Narkotika omfattet af nulgrænsen er bl.a.:
- Amfetamin (speed)
- Kokain
- Cannabis (hash, marihuana, pot)
- LSD
- Ecstasy
- Heroin
- Svampe, der indeholder psilocin og psilocybin
- Khat
- Poppers (amylnitrit)
- GHB (fantasy)
- Morfin
- Metadon
- Nerve - og sovemedicin, der indeholder benzodiazepiner, som f.eks. Stesolid eller Rohypnol
Se liste over alle typer af narkotika, omfattet af nulgrænsen
Hvor længe kan man påvise hash i blodet?
Det er indholdet af aktivt stof i blodet, der måles, når man skal påvise, om en trafikant har kørt i hashpåvirket tilstand. Det aktive stof i cannabis hedder THC. Man kan påvise THC i ca. fem timer efter indtagelsen - evt. længere, afhængigt af indtagelsesmåden og mængden.
Det inaktive nedbrydningsprodukt af cannabis hedder THC-syre. Man kan påvise THC-syre i en urinprøve i dage eller uger, efter man har indtaget cannabis. Det er ikke målingen af inaktive nedbrydningsprodukter, der bliver brugt som bevis i en retssag.
Senest opdateret:
14.02.2012