Regler for medicin i trafikken

Stærk smertestillende medicin og benzodiazepiner

Får du stærkt smertestillende medicin eller nerve- eller sovemedicin (benzodiazepiner), er der to til tre gange større risiko for, at du bliver involveret i et trafikuheld. Er du i behandling med disse typer af medicin vil du være påvirket i en sådan grad, at det svarer til en promille på mellem 0,6 og 1,2.

Der er en del begrænsninger i forhold til kørsel, hvis du får stærk smertestillende medicin eller benzodiazepiner. Du skal følge lægens anvisninger mht. bilkørsel.

Se regler for stærk medicin og kørekort her (afsnit 7)

Anden medicin

Hvis du får anden trafikfarlig medicin og indtager den efter lægens anvisninger, må du som hovedregel gerne køre bil. Dog kun hvis du er i stand til at køre på fuldt betryggende måde. Påvirker medicinen din evne til at køre, skal du lade bilen stå. Du kan spørge lægen eller på apoteket, hvis du er i tvivl.

At køre på fuldt betryggende måde

Du må ikke være så træt, syg eller påvirket, at det har indflydelse på kørslen. Det gælder også, selvom du har taget medicin på recept.

Har politiet mistanke om, at du ikke har kørt på fuldt betryggende måde, vil du blive undersøgt af en læge.

Lægens konklusion kan være, at du:

  • ikke er påvirket
  • er påvirket i let grad
  • er påvirket i middel grad 
  • er påvirket i svær grad  
  • er beruset

Straffen

Er du påvirket i let grad, er straffen den samme som for spritkørsel med en promille på over 1,2.

Er du påvirket i middel grad og derover, er straffen den samme som for spritkørsel med en promille over 2,00.

Færdselsloven § 54 stk. 2

Ulovlig medicin

Kører du bil efter at have indtaget medicin, som er købt ulovligt, f.eks. på gaden, overtræder du nulgrænsen. Der er kun receptpligtig medicin, der er undtaget nulgrænsen.

Senest opdateret: 14.02.2012