Unge trafikanter

Unge trafikanter har større risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i trafikken, end deres forældre. Det skyldes primært, at de unge tager flere chancer, overvurderer deres kørefærdigheder og at de mangler erfaring.

Unge er udsatte i trafikken

  • Unge står for 1/3 af samtlige ulykker – selv om de kun udgør omkring 10 % af befolkningen.
  • Unge bilister mellem 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive involveret i en ulykke end deres forældre. 
  • 20 til 24-årige har tre gange større risiko for at blive involveret i en ulykke end deres forældre. 

Unge mænd ofte i ulykker

Mandlige trafikanter mellem 18 og 24 år har størst risiko for at blive involveret i en trafikulykke. For de 16 og 17-årige er det især knallertulykker, der tynger ulykkesstatistikken. Som 18-årige begynder de at køre bil, og det øger antallet af trafikdræbte unge over 18 år.

Senest opdateret: 01.03.2012