Reflekser
Reflekser gør fodgængere mere synlige i mørke og er med til at forbygge trafikulykker. Derfor er det vigtigt at huske reflekserne, hvis man færdes i trafikken, når det er mørkt. Fodgængeres risiko for at blive involveret i ulykker kan reduceres med cirka 70 %, hvis de bruger reflekser, vurderer det norske Transportøkonomisk Institutt (TØI).
Når man køber reflekser
Man kan få mange forskellige typer af reflekser som f.eks. refleksbrikker, slapwraps til arme og ben eller som bånd syet på tøjet. Det er vigtigt, at reflekserne er godkendte, men ellers afhænger valget af refleks kun af behov og smag.
Undgå reflekser med meget tekst
Hvis der er meget tekst på refleksen, kaster den ikke lyset tilbage, og derfor bliver synligheden mindre. For reflekser med tekst gælder det, at mindst 15 cm2 af det reflekterende materiale skal være uden tryk, for at refleksen overholder den lovpligtige standard.
Skift reflekserne efter et par år
Man kan vedligeholde reflekserne ved at rengøre dem jævnligt. Efter et par år bør man udskifte dem, fordi reflekserne aftager i effekt.
Oftest stillede spørgsmål
Hvilken godkendelse skal reflekser have?
Hvordan sætter man reflekserne rigtigt?
Hvilken godkendelse skal refleksveste have?