Gode råd undervejs
Spis og drik sundt
Drik masser af vand, og spis frugt og grønt i stedet for slik. Sunde fødevarer sikrer, at du holder dig frisk i længere tid. Sodavand og slik har kun en kortvarig, opkvikkende virkning.
Husk pauser
Hold pause inden trætheden melder sig, skift eventuelt chauffør, drik en kop kaffe eller tag en lur på et kvarter.
Husk at bilen er tungere end normalt
Mange er ikke vant til at køre med en tungt læsset bil, så kør forsigtigt. Husk, at en læsset bil er længere tid om at bremse og reagere.
Følg med i vejrudsigten
Vær opdateret om vejr- og vejsituationen. Der kan være markant forskel på temperatur og nedbør i forskellige landsdele og lande.
Senest opdateret:
01.08.2011