Gode råd før bilferien

Pak bilen korrekt

Undgå løse genstande inde i bilen, da du kan få dem i nakken, hvis du bremser hårdt op eller kører ind i andre. Selv små, løse genstande kan gøre alvorlig skade på passagerne.

Tjek dæktrykket

Når bilen er læsset, skal der mere luft i dækkene, for at bilen har det optimale vejgreb.

Husk refleksveste og en lommelygte

Hvis du går i stå eller punkterer, er det vigtigt, at du kan ses af de andre trafikanter. I flere europæiske lande er det desuden et lovkrav at have refleksveste med i bilen.

Oplad mobiltelefonen

Sørg for, at mobiltelefonen er opladet, hvis det bliver nødvendigt at tilkalde hjælp.

Husk underholdning til børnene

Medbring legetøj eller anden form for aktiviteter til børnene, ellers kan bilturen nemt føles lang på bagsædet. 

Tjek bilen

Få tjekket motor, bremser og dæk inden du tager af sted. Test bilens bremser og stabilitet, inden du kører. Bilens vægt kan forøges med op til 40 %, når den er fuldt læsset. Det betyder, at bilens bremselængde øges, og det tager længere tid at få bilen standset.

Senest opdateret: 01.08.2011